Fødevarestyrelsen kræver alt salg stoppet: Spis det ikke

Skrevet af Nicolai Busekist

27/02/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fødevarestyrelsen kræver nu, at alt salg bliver stoppet, efter en undersøgelse har vist, at det kan skade både kvinders og mænds evne til at få børn.

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen kræver, at salget af alle produkter, der har et indhold af dele af planten maca, bliver stoppet.

Det oplyser i et opslag på det sociale medie Twitter.

Her fremgår det, at en undersøgelse, der er blevet udført af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har konkluderet, at det kan være skadeligt for både mænds og kvinders evne til at få børn, hvis de indtager dele af denne plante.

"Maca er både farligt og forbudt. Den sydamerikanske Maca-rod, der bliver solgt i snackbars og piller, kan give skader på kvinder og mænds forplantningsevne. Fødevarestyrelsen kræver, at virksomhederne stopper alt salg i DK," skriver Fødevarestyrelsen i deres opslag på Twitter.

Ifølge Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelse Rejsehold, har det ikke været muligt for Fødevarestyrelsen at sætte en grænse for, hvor stor en mængde af maca, der må være i fødevarer, hvorfor de har truffet en beslutning om at kræve, at alt salg bliver stoppet.

"DTU har konkluderet, at det kan være skadeligt for vores reproduktion. Vi har ikke kunnet sætte en grænse for mængden af indhold. Derfor ryger alle produkter," siger Michael Rosenmark til Ekstra Bladet.

Maca er en spiselig plante, der bliver brugt i forbindelse med produktionen af flere forskellige fødevarer mv. Det er dog ofte i snackbars og piller, at man kan finde den spiselige plante.

Da undersøgelser har vist, at indtag af dele af denne plante kan medføre, at både mænds og kvinders forplantningsevne tager skade, vil man ikke længere have, at fødevarer med indhold af planten bliver solgt på det danske marked.

Derfor bliver alle produkter på det danske marked, der indeholder maca, tilbagekaldt. Hvis man sælger det bevidst, kan det føre til en bøde.

"Man skal stoppe salget og sende det tilbage hurtigst muligt. Sælger man det bevidst forkert, så kan der udstedes en bøde," udtaler Michael Rosenmark.