Fredssløv tale eller strategisk opråb? Da pave Leo 14. for nylig trådte frem foran verdenspressen for første gang, blev det tydeligt, at Vatikanet fortsat har ambitioner om at spille med på den globale scene.
Med alvor i stemmen og øjenkontakt med de mange journalister i salen, indledte den nyudnævnte pave sit virke med et budskab, der ramte midt ned i tidens debatter.
Efter den obligatoriske tak til pressen for dækningen af hans forgængers død og konklavet, drejede han sin tale i en retning, der straks blev tolket som både aktuel og kritisk.
Det skriver DR
Han fremhævede pressens ansvar i en polariseret verden og lagde vægt på, at sandhedssøgen ikke må skygge for sandfærdighed.
Ifølge Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, lød pavens budskab klart: “Hovedtemaet for hans tale var, at den kærlighed til sandheden, som journalister bør være drevet af, også må komme til udtryk i en sandfærdig skildring af det, man som journalist undersøger og finder ud af.”
Læs også
Spydig kommentar til Trump
Reaktionerne udeblev da heller ikke. Flere medier læste straks pavens formuleringer som en spydig kommentar til USA’s tidligere præsident Donald Trumps forhold til pressen.
Sociologiprofessor Bjørn Thomassen hæftede sig især ved den del af talen, hvor paven talte om, hvordan ord kan optrappe konflikter.
“Det er et budskab, der handler om, at kampen for fred ikke handler om at afskaffe våben... men at måden, vi taler om konflikter på, også kan være konfliktoptrappende.”
Men Leo 14. nøjedes ikke med at tale om pressen.
Han indikerede også, at kunstig intelligens og teknologi vil fylde mere i pavestolen fremover – et tema, der kræver årvågenhed, også fra mediernes side.
Ifølge Thorsen har paven fra begyndelsen insisteret på at fremme brobygning og forsoning. Og netop dét var tydeligt i hans første store optræden.
