Hvad spørger du ChatGPT om?
Lige nu læser andre
Kunstig intelligens er på kort tid blevet en del af hverdagen for millioner af mennesker verden over.
Siden lanceringen i november 2022 har ChatGPT etableret sig som en af de mest brugte digitale tjenester, og ifølge OpenAI benytter mere end 700 millioner mennesker sig nu af værktøjet ugentligt.
Et nyt studie fra virksomheden bag giver et sjældent indblik i, hvad brugerne søger på, og hvordan tjenesten faktisk bliver brugt.
Det skriver TV 2
Analysen bygger på data fra halvanden millioner brugere mellem maj 2024 og juni 2025 og viser, at de fleste henvendelser handler om praktiske råd.
Læs også
Næsten en tredjedel af beskederne drejer sig om hjælp til alt fra lektier og træningstips til sundhedsspørgsmål.
Dernæst følger informationssøgning og hjælp til at skrive tekster, mens multimedie, teknisk assistance og personlige samtaler fylder mindre.
AI bruges til at forstå og udtrykke sig som menneske
Studiet er ikke peer reviewed, men konklusionerne flugter med tidligere analyser. Anders Søgaard, professor i datalogi og kunstig intelligens, peger på, at især kategorier som mental sundhed og coaching er i vækst.
Han ser derfor mønstrene som en naturlig udvikling i takt med, at mennesker søger digitale redskaber til at navigere i både arbejds- og privatliv.
Læs også
Opgørelsen afslører også, at brugen er eksploderet. I juni 2024 blev der sendt omkring 451 millioner beskeder om dagen gennem ChatGPT, men et år senere var tallet steget til over 2,6 milliarder.
Stadig flere benytter tjenesten privat, og hvor kun lidt over halvdelen af henvendelserne i 2024 ikke var arbejdsrelaterede, var det i sommeren 2025 hele 73 procent.
For trendforsker og etnolog Julia Lahme er udviklingen et udtryk for en større kulturel tendens. Hun mener, at menneskelighed er blevet en slags ny valuta.
“Alt det, vi gerne vil måles på, handler om måder at være menneske på,” siger hun og peger på, at folk i stigende grad foretrækker personlige oplevelser og produkter frem for det masseproducerede.
På samme måde bruges AI til at finde nye måder at forstå og udtrykke sig som menneske.