Forsker: Nordisk sikkerhed er stærkt anspændt

Skrevet af admin

05/05/2015

Mest læste i dag

Norden står i en mere anspændt sikkerhedspolitisk situation med Rusland end under den kolde krig. Derfor har de fem nordiske lande - Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island - indledt et opsigtvækkende forsvarssamarbejde.

Det siger seniorforsker, dr.scient.pol., Hans Mouritzen, Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

De nordiske udenrigsministre møder tirsdag og onsdag i Helsingør deres kolleger fra Estland, Letland og Litauen, hvor de nordiske lande opretholder luftforsvar sammen med USA.

- Situationen er langt mere anspændt, end den var i slutningen af den kolde krig. Fra nordisk side har man valgt at reagere meget skarpt på situationen i Ukraine, som russerne ser som deres interessesfære, siger Hans Mouritzen.

Efter Ukraine kølnede Danmarks forhold til Rusland ligesom i Sverige, hvor forholdet er bundfrossent og har været det siden 2008, da den svenske udenrigsminister Carl Bildt sammenlignede Ruslands indgreb i Georgien med Nazitysklands invasion af Tjekkoslovakiet i 1938, forklarer Hans Mouritzen

- Russerne reagerede meget voldsomt ved at lægge Sverige totalt på is, og det ændrede sig ikke, da Carl Bildt i september 2014 gik af, siger seniorforskeren.

Det er "ret opsigtvækkende", at de fem nordiske lande holder fælles militærøvelser og udveksler efterretninger. Men det sker, fordi russiske kampfly flyver helt tæt på nordisk luftrum, vurderer Hans Mouritzen.

- Rusland har moderniseret sit militær. Min tolkning er, at det er ligesom, når man har fået nyt haveudstyr: Så vil man gerne vise naboen det. Det er ikke forberedelse til en invasion. Så ville man nok gøre det lidt mere diskret, siger han.

Rusland vil vise, at EU's sanktioner ikke virker, og de tre baltiske lande føler sig særdeles udsatte, påpeger han.

- De føler sig meget truede med deres særlige historie (som sovjetrepublikker, red.). Som medlem af Nato har de artikel fem (Natos muskerterparagraf om, at et angreb på ét land er et angreb på alle). Men det er åbenbart ikke nok, siger Hans Mouritzen.

/ritzau/