Forskere gør utroligt fund: Giver håb på havets vegne

Skrevet af Mathias Nielsen

27/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor population af djævlerokker vækker optimisme blandt forskere.

Dagens topnyheder

De globale klimaforandringer påvirker mange områder. Et af disse er havet, hvor dyrelivet blandt andet lider under affald i verdens have.

Men ikke alt er dårligt, for forskere har netop gjort et særdeles utroligt fund ved Ecuadors kyst i Sydamerika.

Her har man fundet en population på intet mindre end 22.000 rokker. Det er ellers en art, som i længere tid har været kategoriseret som en truet art. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne anslår endda, at deres nye fund af rokker er ti gange større end populationer andre steder i verden.

Forskerne har undersøgt populations omfang ved at tage billeder og lave observationer i årrækken mellem 2005 og 2018 for at kunne estimere, at der over 22.000.

Djævlerokker har også en stor fordel, når man skal tælle antal. Alle djævlerokker har nemlig et unikt mønster på maven, hvorfor man forholdsvis let kan identificere individuelle dyr og kortlægge deres bevægelser over tid.

Fotografier af individuelle rokker kan også bruges til at vise skader og som bevis for dyrenes parring og modenhed. I 2019 kom djævlerokker på den internationale uafhængige organisation IUCN’s liste over truede dyrearter.

Her blev kommercielt fiskeri angivet som den største trussel mod djævlerokker. Derfor vækker fundet af de mere end 22.000 rokker ved Ecuadors kyst håb blandt fagpersoner.

»Det er tydeligt, at der sker noget anderledes her. Det her er sjælden historie om hav-optimisme. I andre regioner har vi typisk populationer på 1.000 eller 2.000, hvilket gør arterne meget sårbare,« siger Joshua Stewart, der er lektor i økologi ved Statsuniversitetet i Oregon.

Forskernes resultater tyder på, at forholdene i regionen er særligt fordelagtige for en stor og rask djævlerokke-population.