Fra i dag starter unikt samarbejde: Dansk favorit og McDonald's deler vanvittig sommernyhed

Emil Martesen

17 uger siden

|

18/06/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Fra i dag starter unikt samarbejde.

Dagens topnyheder

Selvom det danske sommervejr i 2024 ikke just har været præget af hedebølger, er McDonald's klar med en ny forfriskende tilføjelse til deres menu, som kan blive et hit, hvis varmen pludselig skulle slå til, eller man bare har brug for en lækker afkøling.

Fra i dag kan man nemlig nyde en helt ny frappé, der bedst kan beskrives som en raffineret version af en milkshake.

Den nye frappé er blevet til i et samarbejde med en kendt klassiker fra køledisken – den 73 år gamle Cocio, som mange danskere har nydt gennem årtier.

McDonald's har indgået et samarbejde med Arla Foods, der producerer Cocio, for at skabe denne nye sommernyhed.

Thomas Johansen, marketingchef i McDonald's, lægger ikke skjul på, at de ikke kan få armene ned:

"Cocio er et ikonisk dansk produkt, som laves efter samme opskrift som den blev lanceret tilbage i 1951. Vi er stolte over at kunne bruge Cocio i vores kolde sommersatsning. Med Cocio vil Arla skabe ‘Good Mood Moments’ – det er vi sikre på, at vi kan bidrage til med Frappe Cocio", lyder det fra ham til Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, McDonald's har samarbejdet med kendte danske mærker.

Sidste år introducerede de en meget populær McFlurry-variant med fyld af Toms kæmpe skildpadde, en chokolade, som 98 procent af danskerne kender ifølge Toms' egen hjemmeside.

Chokoladeskildpadden, der blev lanceret i 1948, kaldes Danmarks mest solgte chokolade, og danskerne spiser hvert år omkring 41 millioner af de fyldte skildpadder. McFlurry-varianten var dog en tidsbegrænset fornøjelse og er ikke længere at finde på menukortet.