Frederik Andersen lukker godt af i ny NHL-sejr

Skrevet af admin

19/12/2014

Dagens topnyheder

Den danske ishockeymålmand Fredrik Andersen viste storspil, da han sammen med Anaheim Ducks natten til fredag dansk tid sejrede med 2-1 ude over Montreal Canadiens i NHL.

Frederik Andersen, som spillede alle 60 minutter, reddede 23 af 24 forsøg og blev kåret til kampens næstbedste spiller.

Dermed fik danskeren taget fin revanche for den seneste kamp to dage tidligere, hvor Anaheim Ducks tabte 2-6 ude til Toronto Maple Leafs. I det opgør blev Frederik Andersen passeret fire gange, og han spillede kun lidt over tre kvarter.

Kun holdkammeraten Matt Beleskey blev vurderet bedre end danskeren i sejren over Canadiens. Matt Beleskey blev matchvinder for gæsterne med 2-1-scoringen i tredje og sidste periode.

I det hele taget er Anaheim Ducks og Frederik Andersen godt kørende i denne sæson. Holdet topper Pacific Division, og danskeren har ved flere lejligheder vist sig som en af Ducks' bedste spillere.

/ritzau/