Danskerne tager konsekvensen af stigende oliepriser.
Lige nu læser andre
Fly bliver aflyst på kryds og tværs, samt uroligheder i Mellemøsten sætter flytrafikken under pres. Særlig konflikten i Mellemøsten skaber historier om dyrere flybilletter, og derfor tager danskerne nu ‘action’
– Når jeg taler med kolleger i den danske rejsebranche, ser mange det samme lige nu: Der er ekstra fart på salget af pakkerejser købt hos rejsearrangørerne, for danskerne vil ikke risikere at stå alene ude i verden, hvis noget sker, og de køber rejserne NU, for at være sikre på at få rejserne til den bedste pris, fortæller Jan Lockhart, nordisk chef for Sunweb, der er en af de største rejsearrangører i Danmark, i en pressmeddelelse.
Ro på priserne et langt stykke ad vejen
Sunweb har, som de fleste store charterrejsearrangører, fastlåst brændstofprisen på sommerens charterflyvninger, hvilket giver ro på prisen på rejser et godt stykke ud i fremtiden, mens rejser med rutefly er mere følsomme for olieprisstigninger.
– Det er en helt naturlig reaktion, vi ser lige nu, ligesom dengang vi hamstrede toiletpapir og gær, men vi kan samtidig slå lidt koldt vand i blodet, for langt de fleste pakkerejser kommer ikke til at stige i pris som følge af oliepriserne – i hvert fald ikke, når vi taler om sommerens rejser. Hvad der sker længere fremme, kan vi ikke vide endnu, mener Jan Lockhart.
Hos Sunweb er salget af sommerrejser 10 % over samme uge sidste år, og både Tyrkiet og Egypten er også over sidste års niveau efter et dyk i forbindelse med Iran-krigens start.