Fynbo vandt millionen og slettede sin mail: Nu forklarer han hvorfor

Emil Martesen

51 uger siden

|

24/05/2024
Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Nu forklarer han hvorfor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fynbo fik for nylig, som hvilken en helst anden dag, en mail.

Men hvad fynboen ikke havde set var, at den var fra Danske Spil og med beskeden 'Tillykke, du har vundet', men slettede den uden at læse den grundigt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden, fortæller, at han ikke plejer at vinde store beløb, og derfor antog han, at mailen drejede sig om en mindre gevinst på 142 kroner, som han netop havde vundet i Eurojackpot:

"Jeg plejer jo ikke at vinde mere end for eksempel 142 kroner. Det havde jeg lige gjort i Eurojackpot om fredagen, og så brugte jeg dem på at spille Lotto om lørdagen. Om søndagen fik jeg så en mail med ordene ’tillykke, du har vundet’, men den slettede jeg bare, for jeg troede, det var 142 kroner som sædvanligt, så jeg har faktisk aldrig set den", beretter fynboen, som først meget senere fik logget ind på sin Danske Spil-konto for at gøre status - og der opdagede han, at han havde vundet 1.000.000 kroner via Lottos Millionærchancen.

Han lagde han ikke skjul på, at han straks overførte alle pengene til sin NemKonto, og det var først, da pengene var synlige på bankkontoen dagen efter, at han for alvor troede på sit held.

Ikke brugt pengene

Manden, der beskriver sig selv som jordnær, har ikke brugt løs af pengene, men har foretaget nogle få praktiske køb, såsom nye rullegardiner til udestuen. Han har også givet sine børn økonomisk støtte og afbetalt noget gæld, men størstedelen af pengene er stadig på kontoen:

"Jeg har da købt nye rullegardiner til udestuen, men man kan jo kun bruge pengene én gang. Og hvis man bare farer ud og smider rundt med pengene, så kan man hurtigt bruge en million. Nej, så vil jeg hellere leve lidt stille i stedet for at flegne ud", siger han.

Og på trods af den store gevinst har manden holdt fast i sin daglige rutine og forsøger at leve et stille liv uden at lade pengene ændre hans personlighed. Han fortæller i samme ombæring, at man ikke bliver et bedre menneske af at gå og smide om sig med penge.

Vi her på redaktionen ønsker den heldige fynbo et stort tillykke med pengene.

Ads by MGDK