Det gælder også for den lille gæsling, der af naturfotografer fra BBC Earth blev fanget på kamera, da den for første gang skulle prøve kræfter med den svære kunst at flyve.
Foran de rullende kameraer – og fra toppen af en 120 meter høj klippe – skulle vingerne prøves af for første gang.
Den lille bramgås stikker betænkelig næbet ud og kigger ned fra sin lune rede på toppen af den grønlandske klippe.
I flere uger havde de britiske naturfotografer fra tv-kanalen BBC Earth ventet på det øjeblik, hvor den fjerklædte hovedperson tager mod til sig og kaster sig ud over kanten.
Fra bunden af de dybe klipper kalder gæslingens mor; kom nu, hop.
Og så sker det.
Læs også: Fugleperspektiv: Ørn med kamera på ryggen hopper ud fra 830 meter høj skyskraber
Gæslingen tager afsked med reden i et perfekt spring. De tynde fjer, der stadig mest af alt minder om dun, blafrer i vinden, det frie fald er begyndt.Men hvornår begynder fuglen at få gang i vingerne? Kameraet, der håndteres af den verdensberømte naturfotograf Mateo Willis, følger den unge bramgås i frit fald.
Sekunderne tikker derudad, men fuglens krop er fastfrossen i én position, der ikke ligefrem signaler flyvning.
Men bare rolig, den lille fugl når jorden med livet i behold, og BBC Earth fik efter lang tids forberedelse optagelsen i kassen.
- Det tager som regel seks-ugers mere eller mindre konstant optagelse at få det perfekte skud, der er central for hele fortællingen om dyr, siger naturfotograf Matteo Willis.
Den nervepirrende flyve-debut med gæslingen er en del af programmet Life Story, der har premiere på dansk tv på BBC's nye kanal BBC Earth i næste måned.