"Game of Thrones"-skuespiller død: Blev kun 36 år

Skrevet af Mathias Busekist

39 uger siden

|

15/08/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skuespilleren blev kun 36 år gammel.

Dagens topnyheder

Filmbranchen har mistet en ildsjæl.

Skuespilleren Darren Kent, der er bedst kendt for sit arbejde i tv-serien "Game of Thrones", er nemlig død.

Han blev kun 36 år.

Det skriver flere medier, herunder SE og HØR.

De henviser således til et Facebook-opslag af bureauet Carey Dodd Associates, som skuespilleren arbejdede for, hvori de bekræfter dødsfaldet.

"Det er med dyb sorg, at vi må fortælle jer, at vores kære ven og klient Darren Kent er død. Hans forældre og bedste ven var ved hans side."

"Vores tanker og kærlighed er hos hans familie i denne svære tid. Darren var ikke kun en talentfuld skuespiller, instruktør og forfatter, han var virkelig et af de venligste mennesker," skriver de.

Bureauet kan videre bekræfte, at han sov ind fredag - men uden at sætte ord på årsagen til hans død.

The Sun skriver derimod, at han døde som følge af problemer med helbredet.

Darren Kent har været med i et afsnit af "Game of Thrones", ligesom han har haft små roller i tv-programmerne "Green Fingers" og "Malpractice".

Skuespilleren fik sin første rolle i filmen "Mirrors" fra 2008 - i 2012 vandt Darren Kent prisen for bedste skuespiller i filmen "Sunnyboy" ved Van d`Or Independent Film Awards.