General med ildevarslende forudsigelse om år 2025: Forbered jer på krig

Skrevet af Mathias Busekist

29/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Generalen er bange for, at en krig er uungåelig.

Mest læste i dag

General i USA's Luftvåben, Michael Minihan, skriver i et notat, som ABC News har fået fat i, at han forventer, at Kina i 2025 vil forsøge at indtage Taiwan.

Det skriver Bild. 

I den forbindelse har Minihan forberedt de 107.000 soldater, han bestyrer, på en kommende krig. 

"Jeg håber, at jeg er forkert på den, men jeg har på fornemmelsen af, at vi kommer til at kæmpe i 2025," skriver han i notatet.

Generalen, der står for mobiliteten i det amerikanske luftvåben, mener, at USA er nødt til at komme Taiwan til undsætning med det samme, at Kina rykker ind. 

I Kina er Xi Jinping for tredje gang blevet valgt som leder. Umiddelbart efter at blive valgt til sin tredje periode i Kina, beordrede Xi Jinping, at landets soldater skulle gøre sig parat til en hvilken som helst krig.

Generalen er dog bange for, at den indenrigspolitiske situation i Kina vil kunne medføre, at der indledt et angreb. 

Samtidig står Taiwan snart over for et nyt valg og dette vil kunne bruges som anledning til at reagere, mener generalen. 

I Pentagon har man dog reageret skarpt på Minihans udmelding:

"Disse kommentarer er ikke repræsentative for forsvarsministeriets holdning til Kina-spørgsmålet," siger en talsmand.

Alligevel er Minihan ikke den eneste, der er bange for, at en krig mod Kina stort set kommer til at være uungåelig. Det mener nemlig også efterretningstjenesten CIA, som tidligere har været ude at advare.

I september lovede den amerikanske præsident, Joe Biden, at hans soldater ville kæmpe mod kineserne, hvis de invaderer Taiwan.