Gertrud blev onsdag aften efterlyst: Politiet er bekymret for hendes velvære

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

22/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock / Syd- og Sønderjyllands politi
Foto: Shutterstock / Syd- og Sønderjyllands politi
Gertrud forlod sit hjem onsdag morgen og er sidenhen ikke blevet set.

Dagens topnyheder

Onsdag morgen forlod 74-årige Gertrud sit hjem i Tønder i en nedtrykt tilstand. Sidenhen har ingen set eller hørt fra hende, og dette har resulteret i, at Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag aften udsendte en efterlysning af kvinden på det sociale medie X.

Gertrud, der er beskrevet som værende mellem 160-165 cm høj og af almindelig bygning, forlod hjemmet i sin metalblå Nissan Micra med registreringsnummeret DT46086. Hendes forsvinden og det faktum, at hun forlod hjemmet i bil, gør eftersøgningen særligt udfordrende, da hun kan være nået langt omkring.

Derfor har politiet været ude og be befolkningen om at holde øje med en metalblå Nissan Micra med registreringsnummer DT46086.  

Politiet har været ude og søge efter den 74-årige hele natten, men det har ikke båret frugt. 

»Vi er bekymrede for hendes ve og vel,« siger vagtchef Michael Karlsen til det danske medie B.T.

Politiet opfordrer nu offentligheden til at være opmærksomme og rapportere enhver observation af Gertrud eller hendes bil. 

Hvis du har oplysninger, der kan bidrage til at finde Gertrud, bedes du kontakte politiet omgående på telefon 1-1-4.