Godt nyt til 1,2 millioner danskere: Får hjælp til regningen

Skrevet af Emil Martesen

31/10/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu er der godt nyt til 1,2 millioner danskere.

Dagens topnyheder

Danmarks største energiselskab, Andel Energi, står nu klar med en hjælpende hånd til sine godt 1,2 millioner energikunder. 

Det løfter de sløret for en i pressemeddelelse. 

Humlen er, at kunderne kan få indefrosset en del af deres energiregning. Det foregår via en tilmelding, og den er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag den 1. november. 

Den nemme og simple ordning giver alle kunder mulighed for at gøre brug af ordningen. 

Indefrysningsordningen er vedtaget i kølvandet af et bredt flertal i Folketinget. Den giver danske energikunder mulighed for at indefryse en del af de energiregninger, der udstedes i perioden fra november 2022 til oktober 2023. 

Helt konkret er der tale om en frivillig ordning, og den virker ved, at energikunder, der vælger at gøre brug af ordningen, betaler en del af deres energiregning som sædvanligt. Men det er dog muligt at indfryse - det vil sige udskyde - en del af regningen til senere betaling. 

Det skriver det danske nyhedsbureau Ritzau

På den giver ordningen en vis sikkerhed for, at energikunder kan komme nogenlunde sikkert igennem vinteren på trod af den internationale energikrise. 

Ordningen vækker også glæde hos Ole Vestergaard, administrerende direktør i Andel Energi: 

”Selvom baggrunden for ordningen er de ekstremt usikre energimarkeder og selve ordningen kan virke kompleks, så har vi prioriteret enkelthed og sikkerhed over alt andet. Kunder, der ønsker at gøre brug af indefrysningsordningen, skal opleve, at løsningen er simpel og let at tilgå. Samtidig skal løsningen være sikker. Som Danmarks største energiselskab føler vi en forpligtelse til, at vi i en svær tid er ekstra opmærksomme på, hvordan vi bruger de data, vi har om vores kunder. Det er en tillidssag”. 

Indefrysningsordningen gælder alle regninger, der er udstedt i perioden 1. november 2022 frem til og med 31. oktober 2023 samt alle regninger, der indeholder forbrug for oktober 2022.

Ordningen er afdragsfri det første år. Herefter tilbagebetales det indefrosne beløb samt renter tilbage med faste betalinger over en periode på fire år. For husholdninger er renten ca. 2 pct. Det udestående beløb kan når som helst tilbagebetales, hvis man ønsker at afslutte sin indefrysningsordning.

Tilmeldning til ordningen sker via hjemmesiden andelenergi.dk/indefrys.