Tilrejsende danskere, amerikanere, færinger og også grønlændere efterlod sig op gennem 1950'erne og 1960'erne flere tusinde grønlandske børn, som ikke kendte deres far.
I denne uge skulle Folketinget have vedtaget en lov, der giver disse juridisk faderløse grønlændere mulighed for at få fastslået, hvem deres far er.
Men efter pres fra Grønland har Folketinget udskudt lovforslaget i 11. time. Grønlandske politikere vil nemlig sikre kompensation til de juridisk faderløse, der afskæres fra en arv, fordi deres far er død, skriver Kristeligt Dagblad.
Stigmatisering, chikane og manglende identitetsfølelse har fulgt mange af de grønlændere, der er født uden for ægteskab indtil 1974, og som voksede op uden at kende deres far.
Mens danske børn siden 1938 har haft ret til at kende deres far, fik grønlandske børn først den rettighed ved en lovændring i 1963. Og i Nord- og Østgrønland kunne børn være juridisk faderløse helt frem til 1974.
- Vi mener, at staten skal yde en form for kompensation til de juridisk faderløse, som afskæres fra arv, siger formanden for Folketingets Grønlandsudvalg, Sara Olsvig, der sidder i Folketinget for det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit.
- Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad den kompensation skal være. Det vigtige er, at der ikke må være forskelsbehandling, der stiller de juridisk faderløse, som ikke opnår arveret, ringere end andre, fortsætter hun.
Tida Ravn, der er talskvinde for de juridisk faderløse grønlændere, mener, at staten bør yde en økonomisk erstatning:
- Den danske regering har lagt op til, at vi skulle frasige os arv, når vores far var død og arvesagen afsluttet. Det er en forskelsbehandling, fastslår 56-årige Tida Ravn, der som teenager begyndte at lede efter sin danske far.
/ritzau/
