Torsdag er det 10 år siden, at Vesteuropa åbnede døren til EU op og hentede 10 østeuropæiske lande ind i varmen.
En udvidelse, der har et solidt dansk aftryk på sig. Danmark havde nemlig EU-formandskabet, da aftalen om et nyt EU skulle forhandles på plads.
Det nuværende folketingsmedlem Bertel Haarder (V) spillede i kraft af sin position som europaminister en hovedrolle, da Europas ledere skulle få enderne til at mødes under et dramatisk topmøde i Bella Center København i december 2002.
- Når jeg ser tilbage, så vil jeg fremhæve den 13. december 2002 som den største dag i mit politiske liv, siger Bertel Haarder.
- Jeg var førstehåndsvidne til de enorme forskelle, der var på disse tidligere kommunistiske lande, der manglede alt, og de vesteuropæiske demokratier. Og tager man det i betragtning, så er det ud over alle grænser gået godt i dag.
Han mindes med glæde de indledende drøftelser om landbrugsordningerne i Bruxelles mellem det danske formandskab, Frankrig og Tyskland.
- Det var de forhandlinger, der endte med, at Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med Per Stig Møller (K) og jeg trådte frem og sagde "We have an agreement" og dermed banede vejen for udvidelsen, og det var jo godt nok, siger Bertel Haarder.
Men så kom den 13. december, som skulle vise sig at blive et af de mest nervepirrende og hektiske døgn i Bertel Haarders politiske karriere.
- Pludselig var der ingen ende på problemerne, og polakkerne gjorde sig virkelig vanskelige, og jeg tænkte "hvordan skal det dog gå?". Og tiden gik.
Det endte med, at det danske formandskab fik talt polakkerne tilfredse og fik samlet alle parterne omkring et bord.
- Men så rejste Østrig og Portugal nogen problemer om vejtransport gennem alperne og fremtidens landbrugsordninger. Tiden gik jo, og pludselig gjorde Silvio Berlusconi (Italiens premierminister) sig også besværlig med et nyt udspil.
- Jeg blev sendt af sted for at få ham til at droppe sit forslag. Med succes.
- Berlusconi er jo noget af det mest medgørlige i sådan en forhandlingssituation. Meget hjælpsom og charmerende. Det, han forslog, havde han ikke rigtigt tænkt igennem, og han havde i hvert fald ikke spurgt nogen om det.
Efter hårdkogte midnatsforhandlinger lykkedes det til sidst for det danske formandskab at finde frem til en løsning, alle var tilfredse med, og Anders Fogh kunne cementere udvidelsen med de efterhånden berømte ord: "this is indeed a historic moment".
- Da det hele var slut, kom Jacques Chirac (Frankrigs præsident, red.) og Gerhard Schröder (Tysklands forbundskansler, red.) og spurgte, om det ikke var for sent at komme til middag hos dronningen på Christiansborg, og om vi ikke bare skulle spise i cafeteriet. Det var Anders enig i. Og så stod alle Europas ledere i kø for at få en omgang spaghetti.
- Men hvem fik så den middag, de europæiske ledere skulle have haft? Det gjorde betjentene, der skulle passe på os. Og det synes jeg var en vidunderlig dansk afslutning på topmødet, lyder det fra Bertel Haarder.
/ritzau/
