Han tog Danmark med storm i X Factor: Nu har han vidnet i sagen om Farhads onkel

Jesper Bengtson

39 uger siden

|

24/10/2023
Nyheder
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Et kendt ansigt var at finde i går, mandag, i Retten i Kolding.

Dagens topnyheder

Farhads onkel, Sulaiman Saleem Ibrahim, som blandt andet blev kendt for at medvirke i DR-dokumentaren “Forfulgt af Politiet?”, er som bekendt blevet tiltalt for tre lovovertrædelser.

I to anklageskrifter fremgik det for et par dage siden ifølge 24Syv, at han var blevet tiltalt for verbalt overfald af ordensmagten, forstyrrelse af den offentlige orden samt at modsætte sig anholdelse.

I det ene anklageskrift er Sulaiman Ibrahim tiltalt for at den 2. november 2022 at “have overfaldet tjenestegørende politiassistent med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale ved at udtale: 'Du er en hund og en idiot'."

Derudover skulle han have råbt: 'Jeg knepper dig, din mor og din datter'.

Han er dog ved samme lejlighed tiltalt for "at have modsat sig anholdelse, idet tiltalte fysisk spændte op i kroppen i forbindelse med, at de tilstedeværende politibetjente foretog anholdelse og forsøgte at ilægge ham håndjern samt flytte ham.”

Dernæst nævnes tiltaler, der stammer fra d. 5. august 2022 , hvor han skulle “have optrådt støjende og fornærmeligt ved højt at sige: ‘Vejle Politi er korrupt’, og ‘Vejle Politi har kidnappet min nevø'.

Ifølge anklageskriftet var det “egnet til at forstyrre den offentlige orden.”

De yderligere to tiltalepunkter daterer tilbage til 2021, hvor Sulaiman Ibrahim er tiltalt for at have “forhindret” en anholdelse, og at han har optrådt støjende.

Særlig person i vidneskranken

I går, mandag, fandt det første retsmøde sted, og her var selveste Lasse Skriver på pletten, da han skulle vidne i sagen omkring påstået støjende og fornærmelig adfærd over for politiet.

Det skriver VAFO.

Det var tilbage i november 2021, da Lasse Skriver stadig arbejdede som tømrer, at konflikten opstod mellem Sulaiman Ibrahim og politiet i nabohuset.

I retten forklarede den evigt populære Lasse Skriver, der fungerede som vidne på forsvarerens anmodning, følgende detaljer om hændelsen:

"Min kollega sagde, at der var kørt en bil med politi forbi. Jeg så fra vinduet politifolk og voksne medlemmer af familien, der stod udenfor i underbukser. Jeg så også et barn eller to, der rendt rundt og filmede, hvad der foregik", forklarede den unge mand.

Lasse Skriver forklarer efterfølgende, at han blev kontaktet af familien, som ville vise ham videomateriale fra den dag, hvor optøjerne fandt sted. Sangeren kan ikke helt præcist huske, hvornår han fik besøg af familien.