Handelshøjskolen i Aarhus modtager bombetrussel i brev

Skrevet af admin

05/05/2015

Mest læste i dag

En bombetrussel, som tirsdag morgen blev rettet mod Handelshøjskolen i Aarhus, er nu afblæst.

Det skriver Østjylland Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

- Østjyllands Politi er ved at afslutte arbejdet på stedet, og det vurderes, at bygningerne fortsat kan bruges på normal vis, lyder det.

Politiet modtog en anmeldelse om en bombetrussel mod Handelshøjskolen i Aarhus klokken 09.20 tirsdag.

- Skolen har her til morgen åbnet et brev, hvoraf der fremgår en bombetrussel. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der står i brevet, fortalte Marianne Morgen fra Østjyllands Politis presseafdeling til Ritzau kort efter.

Man mente ikke, at det var nødvendigt at evakuere skolen på grund af "truslens ordlyd".

Sagen efterforskes nu videre, da politiet ikke har opklaret, hvem der sendte trusselsbrevet.

/ritzau/