Forside Nyheder Har du MitID? Så bør du kende dette, før det...

Har du MitID? Så bør du kende dette, før det er for sent

MitID
Privat

Et enkelt forkert tryk i MitID kan være nok til, at du bør handle med det samme.

MitID er for de fleste danskere blevet en helt naturlig del af hverdagen. Det bruges til alt fra netbank og Digital Post til kontakt med det offentlige.

Netop derfor kan konsekvenserne også være alvorlige, hvis de forkerte personer får adgang.

Har du mistet din telefon, godkendt en anmodning, du ikke selv har startet, eller udleveret oplysninger til en mulig svindler, er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre.

Der er nemlig forskel på at spærre MitID-appen og at spærre hele dit MitID.

Har du mistet telefonen?

Hvis din telefon eller tablet er blevet væk eller stjålet, behøver du ikke nødvendigvis spærre hele dit MitID.

I stedet kan du spærre den MitID-app, der ligger på den pågældende enhed. Det samme gælder, hvis du mister eksempelvis en kodeviser, kodeoplæser eller chip.

Har du MitID installeret på en anden enhed, kan du fortsat bruge det derfra.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at slette MitID-appen. Den pågældende MitID-enhed skal spærres korrekt.

Det skriver Seniornews.

Her skal du reagere straks

Situationen er anderledes, hvis du har mistanke om, at en svindler faktisk har fået adgang til dine MitID-oplysninger.

Har du eksempelvis godkendt en anmodning, du ikke selv har sat i gang, udleveret bruger-ID eller kode til en mulig svindler eller modtaget beskeder om aktivitet, du ikke genkender, bør hele dit MitID spærres.

Når det sker, kan hverken du eller andre benytte det.

Spærringen kan foretages gennem MitID.dk, ligesom MitID Support kan hjælpe.

Tjek din aktivitet

Er du i tvivl om, hvorvidt andre har benyttet dit MitID, kan du på din profil på MitID.dk se de seneste aktiviteter.

Her kan du undersøge, om der er foretaget handlinger, du ikke selv kan genkende.

Ved konkret mistanke om misbrug bør du dog ikke vente på at gennemgå historikken, før du reagerer.

Husk også banken

Hvis der samtidig er risiko for, at en svindler har fået adgang til dine bank- eller kortoplysninger, bør du straks kontakte banken.

Er dit MitID allerede blevet misbrugt, bør identitetstyveriet eller bedrageriet også anmeldes til politiet.

Et spærret MitID kan efterfølgende åbnes igen. Afhængigt af hvad der er blevet spærret, kan det ske gennem MitID-appen eller med hjælp fra Borgerservice.

Det vigtigste er derfor at reagere hurtigt.

Når det gælder MitID-svindel, kan få minutters tøven i værste fald give svindlerne længere tid til at misbruge dine oplysninger.

Ads by MGDK