Har du også brugt dette argument imod flygtninge? Her er myterne og misforståelserne

Skrevet af Laura Nygaard

18/09/2015

Mest læste i dag

Flygtninge er forkælede og kræsne, når de vælger at tage videre til Sverige. De påstår, at deres hjemland er farligt at opholde sig i, men efterlader alligevel kone og børn derhjemme. Og så har de dyrt mærketøj og smartphones og har slet ikke brug for vores økonomiske hjælp.

Der er mange følelser og fordomme involveret, når flygtningesituationen diskuteres på nettet. Når bølgerne går højt, og der tales imod at byde flygtningestrømmen velkommen, er det mange af de samme argumenter, der går igen.

Men holder de overhovedet?

Læs også: Majas opsang begejstrer danskerne: Hold op med at sige, at vi skal ‘hjælpe vores egne først’

Dagens.dk har bedt June Dahy, studielektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, fortælle, hvad der er op og ned i myterne og misforståelser.

- Jeg tror simpelthen, de her misforståelser opstår, fordi flygtningene ligner os for meget, siger June Dahy.

Hun mener, at mange danskere har en opfattelse af, at når man er tvunget til at flygte fra sit hjemland, må man også være udsultet og laset at se på.

Og når det ikke er tilfældet, opstår tvivlen:

1. “Hvorfor stopper de ikke på halvvejen? De rejser jo igennem mange lande, som ikke er krigshærgede”

Flygtningene kunne have bosat sig i mange lande på vejen, men de vil hellere herop og nyde godt af vores gode velfærdmodel. Dette argument ledsages ofte af et billede, der illustrerer det store fredelige område, flygtningene passerer på deres vej.

Ifølge June Dahy ville der ofte heller ikke være noget i vejen for at standse sin flugt og søge asyl tidligere på ruten. Men endestationen er ofte baseret på rygter. Og her har nordlige lande som Tyskland, Danmark og Sverige et ry for at være nemmere at komme til og få opholdstilladelse i.

- Der er allerede tidligere kommet mange Syrere herop, og så spreder rygtet sig, siger June Dahy, der ikke vil undervurdere værdien i at bosætte sit i et land, som landsmænd allerede har sagt god for.

- De er naturligvis opsatte på at fortsætte deres normale liv. Og det er nemmere, når venner, familie og netværk allerede befinder sig her.

2. “De har det ikke særligt slemt, hvis de kan tillade sig at være kræsne - hvorfor vil de hellere til Sverige?”

- Det handler ikke om at være kræsen, slår June Dahy fast og henviser til ovenstående argument om netværk og rygter.

- Desuden er det menneskesmuglerne, der styrer strømmen, så ofte er det ikke flygtningene selv, der bestemmer, hvor de ender, siger hun.

Læs også: Hundredvis af flygtninge sejler udenom Danmark til Sverige

Når den store gruppe flygtninge, der blev standset i Rødby fortæller, at de slet ikke har lyst til at være her - de vil meget hellere til Sverige - så skyldes det, at ingen ønsker at bo i et land, hvor man ved, at man er uønsket.

For nylig valgte integrationsminister Inger Støjberg at indrykke annoncer om strammere asylregler i udenlandske aviser, som skulle holde flygtninge fra de danske grænser. Og det virker, mener June Dahy.

- Det er ikke sikkert, rygterne taler sandt, men Sverige har i hvert fald fået ry som værende et bedre land end Danmark, siger June Dahy.

- De er i forvejen i en yderst følsom situation, og så har sådan nogle ting en stor indflydelse på dem.

3. “Der kan ikke være farligt i deres hjemland, når de rejser herop alene og efterlader kone og børn derhjemme”

Det er nemmere at rejse alene end som en hel familie, forklarer June Dahy, der har to grunde til, at vi ikke ser lige så mange kvinder og børn i mængden, selvom der er kommet flere de senere år på grund af billigere og nemmere ruter.

Den første grund bakker faktisk op om dem, der bruger dette argument - nogen gange er det slet ikke sikkert, at kvinderne og børnene er i fare.

- De kan faktisk leve ganske godt i Syrien. Konen kan have et arbejde, og børnene går måske i skole. Men landet bryder gradvist sammen. Man kan ikke være sikker på, hvor længe skolerne fungerer, og mange er allerede flyttet rundt flere gange for at være i sikkerhed. Det er en usikkerhed, der er svær at leve med, forklarer June Dahy.

Læs også: Danskere har ændret holdning: Vi vil have flere flygtninge til landet

Derfor tager mange af mændene her op i forvejen, så de er klar til at tage imod deres familie, når hverdagen er blevet for usikker for dem.

Og her kommer den anden grund på banen:

- De har et håb om, at de kan blive familiesammenført senere. På den måde er det legalt for deres børn og hustru at komme herop, og så undgår de usikkerheden og faren ved de vanvittigt hårde smuglerruter, siger June Dahy.

4. “De har råd til en smartphone, der er dyrere end min”

Selvom det ser ud som om, at flygtningene har investeret i dyre smartphones til mange tusind kroner, er det ikke sikkert, at det er tilfældet. Det er nemlig nemt at få billige kopitelefoner fra Kina i både Syrien, Libanon og det sorte marked i Grækenland.

- Og det er vigtigt for dem at have de her telefoner, siger June Dahy.

- Vi kan jo selv se, hvor stort et behov vi danskere har for vores smartphones. Det samme gælder for syrere, der endda har et kæmpe behov for kommunikation, fordi deres familier bliver skilt ad, når de flygter, og spredes over hele verden.

5. “De går i nyt og pænt mærketøj. De har ikke brug for økonomisk hjælp”

Ligesom med smartphones, er der også nem adgang til kopimærketøj.

- Dernede er det også en kulturel norm at klæde sig pænt på, når man er i det offentlige rum. Det er vigtigere for dem end for os danskere, siger June Dahy.

Desuden understreger hun, at man ikke behøver være ludfattig, blot fordi man er flygtning.

- Det er dyrt at flygte, så de her familier har sparet op i årevis. Det kræver en hvis opsparing at betale en menneskesmugler 8-9000 euro (godt 65.000 kroner, red.) for at komme væk, siger hun.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: