Forside Nyheder Har taget danskerne med storm: Nu deler Kalaset en stor...

Har taget danskerne med storm: Nu deler Kalaset en stor nyhed

KALASET
DTD Concerts

De danske fans kan godt begynde at glæde sig.

Lige nu læser andre

Kalaset har ramt 2025 med fuld kraft.

Lige fra albumudgivelse til veloverstået Grøn Koncert-turné har der været fart over feltet, og senest har gruppen kunne melde deres største headliner-show til dato udsolgt.

Nu bliver året en tak mere mindeværdig, da gruppen i dag kan glæde fans ved at løfte sløret for en ekstrakoncert i Falkonersalen den 20. november.

Det oplyser DTD Concerts i en pressemeddelelse.

Den danske femmandsgruppe har på kort tid etableret sig som et af landets mest markante livebands – en position, de har opnået ved at forene naturtalent, fængende melodier og et intenst nærvær på scenen i ét stærkt udtryk.

Læs også

Med iørefaldende hits som ”Tag Mig Som Jeg Er”, ”Riv I Mit Hår”, ”Kender Ham Ikk” og ”Vi Uendelige” har Kalaset skabt en utroligt medrivende lyd, hvor deres gennemførte samspil ikke kan undgå at smitte af på publikum.

Ekstrakoncerten giver både dedikerede fans og nytilkomne lyttere en ekstra chance for at opleve et band i eksplosiv udvikling.

Du kan prøve at stå fast, men der er garanti for at blive revet godt og grundigt med, når du sætter fødderne i Falkonersalen den 20. november.

Billetsalget starter på torsdag den 21. august kl. 10 på kalaset-official.dk.

Ads by MGDK