Laurids Gjelstrup
Offentligt ansatte må nøjes – mens politikerne styrer slaget bag lukkede døre.
Når overenskomstmaskineriet begynder at rulle, sænker der sig en særlig stemning over forhandlingslokalerne.
Et lukket univers med foldede hænder, nedadvendte blikke og tykke mapper, hvor de næste års lønvilkår skal udmåles for hundredtusinder af ansatte.
Selvom mystikken ofte fylder mere end substansen, er retningen for de kommende tre år langt fra et uoplyst land.
Søger man ledetråde, ligger de allerede i regeringens økonomiske redegørelse. Her vurderes de private lønstigninger til godt tre procent om året de næste to år.
Det skriver TV 2
Lægger man et tredje år oveni med en overenskomst uden ændringer, ender summen i nærheden af ni procent.
Begge sider får lidt- ingen får alt
Finansminister Nicolai Wammen ventes dog at trække et halve procentpoint fra for at gardere sig mod, at de offentlige lønstigninger overhaler de private. Dermed lander et realistisk resultat på omkring 8,5 procent.
Det er netop statens forhandlinger, der traditionelt danner mønster for resten af den offentlige sektor, og derfor bliver deres udspil det naturlige pejlemærke.
En lønstigning af den størrelsesorden svarer til 30.000 kroner ekstra om året for en gennemsnitsansat.
”Ikke nogen herregård,” som vurderingen lyder, men nok til at signalere, at reallønnen igen kan bevæge sig fremad efter flere svære år.
Navnlig det første år bliver markant, fordi lavere elafgift og faldende inflation giver et solidt løft i købekraften.
Ud over de rå kroner er der også forventning om såkaldte bløde elementer. En fortsættelse af barns tredje sygedag som arbejdsgiverbetalt ligger tæt på hånden, da de private allerede har opnået samme vilkår.
Derudover kan en forsigtig fritvalgsordning være på vej, hvor ansatte får et mindre beløb, de selv kan fordele på pension, løn eller frihed.
Til gengæld står arbejdsgiverne med egne ønsker.
Manglen på medarbejdere i velfærdsfag betyder pres for højere løn til grupper som sosu’er og soldater samt mulighed for regionale tillæg.
Det tegner konturerne af et resultat, hvor begge sider får lidt – men ingen får alt.
