Henrik Qvortrup: “Jeg er rigtig ked af det”

Skrevet af Julie Møller

02/12/2020
Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Det er en personlig hændelse, der er skyld i, at humøret ikke er højt hos Henrik Qvortrup.

Dagens topnyheder

Henrik Qvortrup skal skilles. Det fortæller han til B.T. 

I 20 år har han været sammen med  Marie Sloma Qvortrup, de 18 som mand og kone. I 2002 blev de gift, og sammen har de to fire børn på henholdsvis fire, ni, 13 og 16 år. Men nu skal de skilles.

Årsagen er personlig

Henrik Qvortrup har ikke lyst til at uddybe årsagen til bruddet, men han understreger, at det ikke handler om nye bekendtskaber.

"Jeg er rigtig ked af det, men kan med min fornuft godt se, at det er det rigtige at gøre” forklarer han til B.T, og understreger, at han kun godt har at sige om sin “desværre snart forhenværende hustru,” og han derudover ønsker hende alt det bedste.

Trods skilsmisse så vælger de to at blive boende, hvor de hele tiden har haft adresse. Deres hjem består af to lejligheder, der er slået sammen, og fremover vil Henrik Qvortrup bor på 5. sal, mens Marie Sloma Qvortrup bor på fjerde. 

Udover fire børn med Marie Sloma Qvortrup, så har Henrik Qvortrup også to voksne børn fra et tidligere forhold. 

Dømt og med fodlænke

I dag arbejder Henrik Qvortrup som politisk redaktør hos B.T. Derudover er han tidligere chefredaktør for Se og Hør - et job, der resulterede i, han blev en del af den såkaldte Se og Hør-sag, hvor ugebladet købte oplysninger om de kendtes og kongeliges brug af kreditkort. I 2016 blev han dømt i sagen og skulle blandt andet gå med en fodlænke i tre måneder.

Udover titlen som politisk redaktør er han også ofte en del af panelet i radioprogrammet ‘Det, vi taler om’, som er et ugentligt sladdermagasin. Oprindeligt var programmet en del af den nu lukkede radiokanal Radio24syv, men er nu også en del af B.T.