Med diagnosen diabetes følger der også et stort ansvar for patienten, i forhold til det man i sundhedssystemet kalder for egenomsorg. Det vil sige, at patienten i høj grad er overladt til selv at passe sin sygdom.
Det kan imidlertid blive vanskeliggjort pga. de psykiske bivirkninger, der er med netop denne sygdom.
Bogen ’Et bedre liv med diabetes’ er netop udkommet, og heri kaster de to forfattere, psykologerne Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose, lys over nogle af de psykologiske bivirkninger og giver samtidig patienterne og deres pårørende en række redskaber til at håndtere den nye situation og livet med diabetes.
Er du i risikogruppen for at udvikle sukkersyge? Test dig selv på oestrogen.dk
Sådan føles diabetes-stress
Helt konkret benævner de det, som mange diabetespatienter kommer til at lide af, som ’diabetes-stress’. Og selvom det er et almindeligt fænomen ifølge forfatterne, så er det ikke noget, som rigtigt er anerkendt og heller ikke velbeskrevet.
Det betyder, at de ramte heller ikke ved, hvordan de skal gribe det an.
Dårlig samvittighed, afmagt, træthed, bekymringer og uro er bare nogle af de psykologiske følger, der kan komme sammen med diagnosen, og som har samlebetegnelsen diabetes-stress.
Begge forfatterne har gennem deres arbejde beskæftiget sig meget med de psykologiske aspekter ved diabetes, og de forklarer, at det er vigtigt at tage lidelsen alvorligt, da den ellers kan udvikle sig til regulær angst eller depression.
Her er nogle af de vigtigste pointer i bogen, når det kommer til at håndtere aspekterne ved diabetes-stress:
Trætheden:
Tag dit blodsukker alvorligt, da det vil give dig energi altid at have styr på det.
Tal med din læge om, hvorvidt din dosering er rigtig.
Tag pauser fra dine bekymringer, og indret dine dage efter, hvor mange kræfter du har.
Læs om yogaøvelsen, der mindsker din risiko for depression på IN.dk
Bekymringerne:
Overvej, om du passer din diabetes godt nok, eller om du faktisk har grund til bekymring.
Lav aktiviteter, der plejer at berolige dig.
Pas på, at bekymringerne ikke tager overhånd, så det begynder at ligne en reel angsttilstand.
Husk, at der er lige så mange gode (måske flere) historier, som der er negative omkring diabetes.
Den dårlige samvittighed og afmagten:
Tænk over, om det egentlig er så skidt, det du har gjort. De færreste mennesker handler fornuftigt i alt, hvad de gør.
Kig fremad i stedet for at se tilbage og ærgre dig. Det sidste låser dig fast i dårlig samvittighed.
Falder du i, så lad være med at dunke dig selv i hovedet med det. Tag en beslutning om at forsætte den gode stil fra nu af.
Sig til dig selv: ’Jeg gør det så godt, som jeg kan.’
Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media
