I dag er stor ændring trådt i kraft: Nu skal dit køb godkendes af MitID

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

01/10/2024
Nyheder
Foto: PR
Nu er betalingskortet ikke længere nok.

Dagens topnyheder

Forbrugere, der fremover vil købe alkohol, tobak eller nikotinprodukter via danske webshops, skal væbne sig med mere end blot deres betalingskort. 

Fra i dag træder nye alderskontrolregler i kraft, der kræver, at købere skal verificere deres alder med MitID, pas eller anden gyldig legitimation. 

Initiativet har til formål at forhindre børn og unge under 18 år i at få adgang til disse produkter via internettet.

I de seneste år har det været alt for nemt for unge at omgå den eksisterende alderskontrol på hjemmesider, der sælger alkohol og tobaksprodukter. 

Sådan skriver DR

Mange webshops har kun krævet en simpel bekræftelse af fødselsdato, som hurtigt kunne omgås. 

Men det er slut nu. 

Med de nye regler skal forhandlerne sikre, at kunden er gammel nok, inden salget gennemføres, for at forhindre, at farlige produkter ender i hænderne på mindreårige.

Konkret aldersverifikation er nu et krav

Fremover skal alle webshops, der sælger disse produkter, implementere et system, der effektivt kan bekræfte køberens alder. 

Det kan eksempelvis ske gennem MitID, en digital identifikationsmetode, eller via oprettelse med pas eller kørekort. 

Denne stramning sker på baggrund af en ny lov, som blev vedtaget i Folketinget i juni.

Loven har til formål at beskytte børn og unge mod de skadelige effekter af alkohol og nikotinprodukter.

De nye krav gælder fra i dag, og virksomhederne har nu ansvar for at få systemerne op at køre. 

Overtrædelser kan resultere i bøder

I de første måneder vil Sikkerhedsstyrelsen udføre stikprøvekontroller og vejlede de webshops, der endnu ikke har implementeret den nødvendige teknologi. 

Efter denne indkøringsperiode kan overtrædelser dog resultere i bøder.

Hvis en virksomhed sælger alkohol uden en korrekt aldersverifikation, vil det første gang udløse en bøde på 10.000 kroner. 

For produkter som tobak, nikotinposer eller e-cigaretter er bøden endnu højere og kan beløbe sig til op til 25.000 kroner.