I sommeren stiger behovet for lægehjælp markant.
Lige nu læser andre
Sommeren er hotspot for rejser ud af landet, hvor danskerne ofte tager sydpå for at nyde solen. Dog følger behovet for lægehjælp med i bagagen.
Topdanmark – en del af Nordens største forsikringsselskab, If – har i sommerferieperioden oplevet en markant stigning i kunders brug af den digitale lægetjeneste Hejdoktor.
I juli var der 25 procent flere digitale konsultationer sammenlignet med gennemsnittet for årets første seks måneder, og mere end hver fjerde henvendelse kom fra udlandet.
”Vi ser en klar tendens til, at flere danskere søger online lægehjælp i ferien. Det handler både om praktiske behov som receptfornyelser og om at få hurtig vurdering af symptomer, mens man er på farten,” siger Jonas Smith Christophersen, produktchef i If Forsikring i en pressemeddelelse
Varme, vand og virus
Kunderne kontakter især Hejdoktor med symptomer relateret til varme, vand og virus.
Læs også
Det gælder blandt andet dehydrering og varmeslag i juli, feriediarré fra rejser til Sydeuropa samt øreproblemer efter badning.
Insektstik, fodinfektioner og øjenbetændelse er også blandt de hyppigste årsager til kontakt. Samtidig efterspørger kunderne i stigende grad forebyggende rådgivning – herunder rejseråd og vaccinationsvejledning.
”Vi får rigtig positiv respons fra kunder, der har brugt online lægehjælp i sommerferien. Det bekræfter os i, at digitale sundhedstilbud er et værdifuldt supplement til de offentlige tilbud,” siger Jonas Smith Christophersen.
If ser udviklingen som en del af en bredere indsats for at udvikle og understøtte de mere klassiske forsikringer.
”Med online adgang til lægehjælp kan helbredsproblemer tages i opløbet, før de vokser sig store. Det mener vi klart, gavner både den enkelte og samfundet,” siger Jonas Smith Christophersen.
Læs også
8 typiske kontaktårsager til Hejdoktor i sommerferien
- Hedesymptomer som dehydrering og varmeslag
- Feriediarré og maveonde
- Swimmer’s ear – øreproblemer efter badning
- Insektstik og bid
- Infektioner i fødder
- Øjenbetændelse
- Rejseråd og vaccinationsvejledning
- Fornyelse af fast medicin