Islamisk organisation hverver nye medlemmer på danske skoler

Skrevet af Nicolai Busekist

15/10/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den omdiskuterede islamiske organisation forsøger aktivt at hverve nye medlemmer på danske skoler.

Dagens topnyheder

Den udskældte islamiske organisation Hizb ut-Tahrir delte for nylig materiale ud til skole- og gymnasieelever i både Odense og København, med henblik på at hverve nye medlemmer. Det skriver Berlingske

Torsdag var de til stede foran Ørestad Gymnasium i København og 1. oktober ved folkeskolen Abildgårdskolen, der ligger i Vollsmose i Odense, skriver TV 2 Fyn

Organisationen selv har meldt ud, at det ikke bliver sidste gang, at repræsentanter fra Hizb ut-Tahrir dukker op ved danske uddannelsesinstitutioner. De anfægter dog, at der skulle have været repræsentanter til stede på folkeskoler. 

"Vi vil fortsætte vores oplysningskampagne, der bl.a. omfatter uddeling på højere læreanstalter og gymnasier, hvis mål er at værne om muslimernes identitet," skriver den islamiske organisation i en e-mail til Berlingske

Vil bekæmpe demokrati

Siden 1990'erne har de været aktive i Danmark, og er gennem tiden blevet kritiseret for at prædike en radikal og politiseret form for islam. 

I denne forbindelse har de opfordret muslimer til ikke at stemme ved folketingsvalg, ligesom de har uddelt løbesedler med opfordring til drab på jøder. 

Sidste år blev en imam fra Hizb ut-Tahrir idømt seks måneders betinget fængsel, da han under en prædiken billigede drab på jøder.  

Kampagne mod Mattias Tesfaye

Det materiale, der blev udleveret på Ørestad Gymnasium af Mattias Tesfaye, beretter om, at den islamiske organisation retter kritik af den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. 

Dette er blandt andet forårsaget af, at regeringen vil straffe imamer, der blander sig i skilsmissesager, som har fået større fokus, efter det kom frem, at de formulerer skilsmissekontrakter efter sharialov. 

Dette er direkte imod organisationens synspunkter, da den er kendt for sine antidemokratiske holdninger. De er også kendt for at have et ønske om at etablere et islamisk kalifat, hvor sharialov regerer. 

Hizb ut-Tahrir beskylder den danske minister Mattias Tesfaye for at "afkræve", at muslimer skal bedrive "hor", "skamløshed" og "utugt", da han har udtalt sig om, at muslimske kvinder har ret til kærester og sex før ægteskab. Det skriver Berlingske

Hizb ut-Tahrir: 'Vi er en ikke-voldelig politisk organisation'

Organisationen tager afstand fra, at deres ideologi skulle være af farlig karakter. Det gør de i en e-mail til Berlingske, som du kan læse et uddrag af herunder: 

"Det er et arrogant synspunkt at have, hvis man betegner anderledes tænkende for at være farlige blot, fordi de bærer et andet værdisæt end det sekulære. Ordet »farligt« giver derimod mening, hvis nogle anvender vold. Vi er en ikke-voldelig politisk organisation," skriver de til Berlingske.