Janni Ree hygger sig med ny mand: Bliver kastet rundt og får blå mærker

Laurids Gjelstrup

14 timer siden

|

03/05/2025
Nyheder
Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Janni Ree hygger sig med ny mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag aften lød jubel og latter som et ekko i K.B. Hallen, hvor 3000 kvinder var mødt op for at se mandestripshowet 'Magic Men Australia'.

Scenen emmede af muskler, olie og koreograferet begær, mens showet tog publikum med storm. Midt i virvaret af sixpacks og svingende stænger sad Janni Ree med veninderne, klar til en aften ud over det sædvanlige. Og det må man sige hun også fik.

Det skriver Alt.dk

Tv-personligheden fik ikke kun lov til at kigge med fra tilskuerrækkerne. I forestillingens afslutning blev hun nemlig hevet op på scenen af aftenens stjerne, Will Parfitt, til stor jubel fra publikum.

Det, der begyndte som en planlagt løftemanøvre, tog hurtigt en uventet drejning. Hun forklarede bagefter, at hun skulle “stikke hovedet mellem benene, og så ville han bære mig op på skuldrene”.

Det udviklede sig dog til en omgang, hvor hun blev kastet rundt i to minutter og bagefter opdagede, at hun havde fået blå mærker.

Slap for fuld afklædning

Bag scenen havde hun mødt de australske dansere og jokede med, at hun havde set Chippendales tilbage i 1992, som er en kommentar der afslørede en vis generationskløft mellem hende og de unge performere.

Og selv om oplevelsen var både vild og våd, bogstaveligt talt, da der blev hældt vand over både hende og Parfitt kunne hun trække på smilebåndet over, at hun slap for en fuld afklædning:

“Det var godt, han ikke tog underbukserne af. Ellers tror jeg, at jeg havde fået chok.”

Hjemme ventede ægtemanden Jeppe Stokholm, som tog oplevelsen med et glimt i øjet. Janni fortalte, at han sagde, at han bare gerne vil have at Janni Ree kom hjem til ham, hvilket hun naturligvis gjorde.

Janni Ree fik sig en aften med grin, vovet dans og et strejf af ungdommens galskab.

Ads by MGDK