Jes Dorph involveret i sexchikane: Fyret fra TV2

Skrevet af Mathias Busekist

05/01/2021
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Jes Dorph vil ikke længere være at finde på TV2.

Dagens topnyheder

Jes Dorph-Petersen, som de fleste kender fra 'Go' aften Live', er blevet afskediget.

Det sker på baggrund af en ekstern advokatundersøgelse om sexisme og sexchikane på TV2. 

Det bekræfter en intern mail, som er blevet sendt ud til medarbejderne på Nordisk Film, som Ekstra Bladet har set.

"TV2 har - som de fleste nok er bekendt med - fået gennemført en ekstern advokatundersøgelse på baggrund af anklagerne om sexisme og sexchikane på TV2 gennem årerne," står der blandt andet i mailen. 

"Som konsekvens af den advokatundersøgelse har TV2 besluttet, at Jes Dorph-Petersen ikke længere skal være vært på TV2's kanaler," lyder det videre i mailen, som er blevet sendt rundt til medarbejderne af Nordisk Film TVs administrerende direktør, Ulrik Jørgensen. 

Reagerer på Facebook

Jes Dorph-Petersen er både rystet og voldsomt skuffet. Han har nu reageret på Facebook.

"Jeg er blevet smidt ud af TV 2 for dengang at have opført mig på en måde, der ikke er forenelig med at være vært på TV 2 med henvisning til to indberetninger fra to tidligere medarbejdere," skriver han på Facebook, hvorefter han tilføjer: 

Han skriver ovenstående med hentydning til de to episoder, som skulle have fundet sted i 2001 og 2003. Han har siden november været igennem et forløb, som han beskriver som ensidig og uværdigt. 

"Sagsforløbet og konklusionen ryster og skuffer mig voldsomt. Jeg har siden midten af november været igennem en uværdig, ensidig og uretfærdig proces, hvor TV 2 og advokatfirmaet bag undersøgelsen efter min opfattelse fra starten har betragtet mig som skyldig og derfor dømt mig på forhånd." 

Han nævner i sit opslag på Facebook, advokat Mette Grith Stage, som han siger, mener, der er begået et justismord. Hun repræsenterede tv-værten. 

"Undersøgelsens advokat lægger bl.a. til grund i sin afgørelse, at jeg ikke kan huske de to episoder i detaljer og antyder dermed, at jeg lyver eller skjuler noget. Det er forkert. Advokaten gav mig som nævnt ingen mulighed for at forberede min forklaring inden afhøringen, som stod på over 3 timer, hvor jeg var udsat for et meget stort mentalt pres fra advokaten og TV 2’s HR-chef," skriver han.

Ikke den eneste sag

Sofie Linde beværtede Zulu Awards 2020 tidligere på året. Hun kunne her fortælle, at hun var blevet udsat for sexisme af en "tv-kanon", da hun arbejede på DR. 

Det satte gang i en ny bølge hertillands, hvor blandt andet ti kvinder fra TV2 skrev under på et støttebrev til Sofie Linde. Det endte med, at over 1600 kvinder skrev under.

Det førte til flere interne- og eksterne undersøgelser hos flere medier - heriblandt TV2. 

De har den seneste tid haft gang i en ekstern advokatundersøgelse, hvor de har kortlagt problemer med sexisme og sexchikane. Det har nu betyder, at man har måttet afskedige Jes Dorph-Petersen. 

I øjeblikket er man på TV2 ved at arbejde på en dokumentar, som har til formål at undersøge problemerne med sexisme og sexchikane, heriblandt i TV2.