Forside Nyheder Ny dokumentar afslører: Jonas Vingegaard har deltaget i hemmeligt møde

Ny dokumentar afslører: Jonas Vingegaard har deltaget i hemmeligt møde

Ny dokumentar afslører: Jonas Vingegaard har deltaget i hemmeligt møde
Shutterstock/Victor Velter

På mødet blev der lagt en klar plan.

Jonas Vingegaard er elsket af den danske befolkning – og med god grund.

Den ydmyge nordjyde har vundet Tour de France hele to gange, ligesom han har vundet Vuelta a España og Giro d’Italia.

Sidstnævnte løb vandt han for nylig, og nu har offentligheden fået et unikt indblik i, hvad der foregik bag kulisserne kort efter triumfen.

Det skriver B.T.

En historisk bedrift

Sagen er den, at danskerens hold, Visma Lease a Bike, har udgivet en dokumentar, hvor seerne helt med ind i maskinrummet under den vilde jagt på sejren i Giro d’Italia.

Triumfen gjorde Vingegaard til den blot ottende rytter i historien, der har vundet alle tre store etapeløb.

Det viser sig nu, at idéen opstod under et yderst diskret kaffemøde i Danmark tilbage i september.

Direktør Richard Plugge rejste dengang i hemmelighed til landet for at lægge drømmeplanen.

“Vi talte om de næste mål osv., og hvordan vi ville gøre det. Og så opstod ideen om, at det kunne være en god idé at forsøge at vinde Giroen,” forklarer direktøren selv.

Plads til pokalerne

Når man vinder så meget guld, kan det blive helt overvældende – især når man er kendt for ikke at have spidse albuer.

Vingegaard fortæller da også, at han ikke vil have al sin succes vist frem i stuen:

“Jeg ville synes, det var ret narcissistisk at have alle sine trofæer stående i stuen. Jeg finder ud af noget i garagen,” udtaler han og griner.

Garagen får dog næppe lov til at samle støv ret længe ad gangen.

Om få uger går starten nemlig til Tour de France, hvor tusindvis af danske fans igen sidder klar ved skærmerne.

Her tyder alt på, at danskeren som minimum får en podieplads, og måske skubber han tilmed Tadej Pogacar af pinden og sikrer guldmedaljen en tredje gang.

Ads by MGDK