Laurids Gjelstrup
Kasper og andre frivillige jagter hundedræbere om natten.
I grænselandet mellem Danmark og Tyskland føres en vedholdende kamp mod mårhunden, et invasivt rovdyr, der kan bære alvorlige sygdomme som hundesyge, rabies og skab.
Syd for grænsen oplever tyske jægere store udfordringer med at bremse spredningen, og på dansk side følges udviklingen tæt.
I Aabenraa Kommune er bekymringen reel, men indsatsen målrettet.
”Selvfølgelig er vi da bekymrede og synes, det er en træls situation med sygdommen, men vi tager vores forholdsregler og gør alt for at nedkæmpe mårhunde,” fortæller Kasper Johannsen, formand for Aabenraa Jægerråd. Over 650 lokale jægere har organiseret sig i en Facebook-gruppe, hvor observationer og nedlæggelser registreres.
Det skriver TV Syd
Jagten foregår primært om natten, ofte ved baitpladser med foderspredere, og er båret af frivilligt engagement.
Dette er formålet med jagten
Formålet er ikke jagt for fornøjelsens skyld, men beskyttelse af den øvrige fauna. Mårhunden spises ikke, og jægerne understreger nødvendigheden af at holde egne hunde væk fra kontakt med det sygdomsramte dyr.
Kommunen yder økonomisk støtte til fælder, foderspredere og vildtkameraer, så indsatsen kan gøres mere effektiv.
I år tyder tallene på et fald i antallet af nedlagte mårhunde. Ifølge opgørelser i Facebook-gruppen er der i 2025 indtil nu skudt 242 dyr i kommunen.
Flere jægere oplever, at mårhundene er mindre synlige i deres områder, men det er uvist, om det skyldes en reel reduktion i bestanden eller blot en forskydning til jagtarealer uden regulering.
Truslen fra mårhunden ligger i dens evne til hurtigt at sprede sig. Med kuld på op mod 12 hvalpe kan bestanden vokse eksplosivt, hvis jagttrykket mindskes.
For jægerne i Aabenraa er budskabet klart:
Uden vedvarende indsats risikerer man, at både natur og husdyr rammes hårdt af et rovdyr, der ikke hører hjemme i landskabet.
