Kendt dansk musiker død

Skrevet af Mathias Busekist

23/03/2021
Familien har bekræftet, at han er afgået ved døden.

Dagens topnyheder

Efter at være blevet ramt af en blodprop i hjertet, er musikeren Peter Viskinde afgået ved døden.

Det bekræfter familien over for Ekstra Bladet.

Peter Viskinde, der er tidligere guitarist og sangskriver i blandt andet Malurt og Big Fat Snake, blev 67 år gammel. 

Familien fortæller til Ekstra Bladet, at han blev ramt af en blodprop tirsdag morgen og gik bort ikke længe efter.

"Vi er dybt knuste og chokerede. Han var meget elsket og fyldte meget, og han er et stort forbillede for os alle sammen med hans kunst og livssyn," siger hans datter, Maria Viskinde, til Ekstra Bladet og fortsætter:

"Han elskede musik, han elskede at male, og han var en fantastisk og omsorgsfuld far. Verdens bedste far, er der ingen tvivl om. Han har altid været meget kærlig og nærværende og opmuntret os alle til, at vi skulle følge vores lyster og drømme."

I 1980 blev Peter Viskinde en del af Malurt, der lavede rockmusik. Gruppen var blevet dannet af Michael Falch, Christian Arendt og Peter Mors tre år tidligere. 

Det varede dog ikke ved, og i 1990 gik Peter Viskinde og Anders Blichfeldt sammen om at danne bandet Big Fat Snake.

Det blev dog efterfulgt af en strid om rettighederne til deres hits. 

Peter Viskinde indgik et forlig med de resterende medlemmer Anders Blichfeldt, Jonas Fredslund, Peter Repete og Asger Steenholdt i 2009.