Knuthenborg Safaripark med trist meddelelse

Skrevet af Mathias Nielsen

04/01/2023
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
I Knuthenborg Safaripark er fremtiden uvis for en af de hunløver, som ankom til parken kort før jul fra Ukraine.

Dagens topnyheder

Kort før jul ankom tre hunløver til Knuthenborg Safaripark efter at være blevet evakueret fra Ukraine, hvor de af gode grunde ikke kunne være i sikkerhed.

Det var derfor håbet at de tre løver skulle få en bedre og ikke mindst sikrere tilværelse i Danmark. Men allerede nu er der igen usikkerhed hos en af hunløverne, da hun er ramt af sygdom.

Det fortæller Søren Krogsgaard, pressechef i Dyrenes Beskyttelse.

- Der er noget galt med den, noget med skelettet. Man kan se det på dens form, hovedet er normalt i størrelsen, men kroppen er mindre end de andre, selvom den ikke er yngre, forklarer han til TV 2.

Søren Krogsgaard uddyber, at man ikke lagde mærke til det til at starte med, fordi løverne ankom bedøvet til Knuthenborg, men at det "ses tydeligt" nu.

Dyrenes Beskyttelse har været med til at planlægge flytningen af løverne og følger dem derfor tæt. Christoffer Knuth, der er direktør i Knuthenborg Safaripark, bekræfter over for TV 2, at den ene hunløve skal undersøges nærmere inden for de næste uger.

Han siger også, at der er "noget med skelettet".

Hunløven skal røntgenfotograferes og resultatet heraf kan være med til at afgøre fremtiden for hunløven. Om hun skal aflives vides endnu ikke, men det er en reel mulighed, lyder det.