Kommer med særlig abekoppe-advarsel

Foto: Shutterstock

En bekymrende advarsel om abekopper (monkeypox) er blevet delt af WHO.

Verdenssundhedsorganisationens Europachef, Hans Kluge, har udtalt, at han er bekymret for, at spredningen af abekopper kan tage fart i hele Europa i den kommende tid.

Læs også

Afslører: Putin forsøgt dræbt

Han har fortalt, at grunden til, at han er bekymret for, at det kan ende med at ske er, at folk begynder at samles til fester og festivaler i løbet af sommermånederne.

"Når vi går ind i sommersæsonen i den europæiske region, med massesamlinger, festivaler og fester, er jeg bekymret for, at smittespredningen kan tage fart, da de tilfælde, der i øjeblikket opdages, er blandt dem, der engagerer sig i seksuel aktivitet, og symptomerne er ukendte for mange," sagde han ifølge Reuters.

Abekopper er ikke en ny sygdom. Derimod har den været kendt i Afrika i mange år, men det er meget sjældent, at den ses i Europa. Derfor er det også specielt, at så mange europæere er blevet smittet på så kort tid.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har meldt ud, at der den 22. maj var 59 bekræftede tilfælde af abekopper i de lande, der er medlem af EU/EEA. Hertil var der yderligere mindst 10 tilfælde under mistanke.

Heller ikke i Danmark har vi kunne se os fri for abekopper, da en dansk mand mandag er testet positiv for abekopper. Han er efterfølgende blevet isoleret, og Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat smitteopsporing af hans nære kontakter.

Ifølge Sundhedsministeriet blev han smittet efter en rejse til Spanien, og har efter hjemrejse været i kontakt med Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Rigshospitalet. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke har dog slået fast, at der ikke er nogen forventning om, at der vil ske udbredt samfundssmitte i Danmark.

"Vi har nu det første tilfælde af abekopper i Danmark. Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med smitteopsporing, så nære kontakter til patienten bliver vejledt i, hvordan de bør forholde sig," lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke.

Læs også

Pia Kjærsgaard raser: "Det er så langt ude"

"Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen," sagde han også.

 

Dagens Gossip