Kunderne raser over NORMAL: “Det er skræmmende”

Emil Martesen

65 uger siden

|

23/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære kæde er havnet i noget af en modvind.

Dagens topnyheder

Kæden ‘NORMAL’ er havnet i noget af et blæsevejr. 

For ifølge Nellie Renate Krokstad er discountkæden gået over stregen med en af deres reklamer. 

Det oplyser norske Dagbladet

På Instagram har den 29-årige delt et screenshot af en lipgloss-reklame fra Normal

Lipglossen i reklamen er en såkaldt “Plumping Gloss”, der har til formål at få læberne til at se større ud: 

“Er dine læber bare et par tynde streger under din næse? ‘Magisk’ tryllestav, der giver dig fyldige læber”, står der i annoncen med en pil mod pågældende lipgloss. Netop det gør Nellie Renate Krokstad rasende. 

For da hun så reklamen for “tryllestaven, der giver dig fyldigere læber”, som kæden markedsfører, tænkte hun først på hendes egne læber som “to tynde streger”. Desuden tog hun sig selv i at blive påvirket til at købe produktet på grund af den måde, de markedsfører det på. 

Influenceren forklarer videre, at hun har været en offentlig person på sociale medier i mange år, og at hun næsten dagligt får henvendelser fra unge og børn, helt ned til ti år, som fortæller hende, at de ikke føler sig smukke: 

“Det, at de sælger produktet, og at der findes lignende produkter, er én ting, men så kan man i hvert fald selv slå det op. Men det, at det bliver presset op i ansigtet helt ubevidst, hvor ungdommen opholder sig mest, rammer langt flere, og det synes jeg er skræmmende”. 

Ydermere fortæller hun, at hun frygter, at annoncer som denne bidrager til, at unge begynder at lede efter “fejl” ved sig selv, når de får kastet flere og flere skønhedsidealer efter sig: 

“Jeg føler, at det kunne have en negativ effekt, hvor nogen i sidste ende kunne vælge at få en mere “permanent” løsning, som fillers for eksempel”, siger hun.

Har fjernet det

Det kan dog se ud til, at NORMAL har taget kritikken fra Nellie Renate Krokstad til sig. 

I starten af ugen delte hun en besked, hun havde fået fra discountkæden på det sociale medie. 

I beskeden skriver NORMAL, at de ofte spiller på humor og ironi, men at de i dette tilfælde indså, at det var gået galt. De fortæller også, at de af den grund har valgt at slette lipgloss-opslaget.