Kvinder er tvunget til at underskrive ‘frygtelig’ skilsmissekontrakt: Imam i Odense står bag

Skrevet af Julie Møller

25/09/2020
Foto: Ernst Van Nord / Ritzau/Scanpix
Foto: Ernst Van Nord / Ritzau/Scanpix
Det er kommet frem, hvordan en imam i Odense er med til at udforme skilsmissekontrakter, hvor kvinder får bøder og kan miste børn.

Dagens topnyheder

En skilsmissekontrakt har fået Odense borgmester til at bruge ord som ‘psykisk vold’ og ‘frygtelig’.

Det er Berlingske, der er kommet i besiddelse af en skilsmissekontrakt, som imam Abu Bashar, står bag.

I kontrakten fremgår det blandt andet, at kvinden er pålagt en bøde på 75.000 kroner efter en skilsmisse, og hun kan miste sine børn, hvis hun vælger at gifte sig med en ny mand, eller hvis hun opfører sig på en måde, der "krænker hende eller familiens ære". Hun kan også miste sine børn, hvis hun vælger at flytte længere end 130 kilometer væk. 

Det er ikke første gang

Odense Kommune har nu politianmeldt Abu Bashar, som har underskrevet kontrakten. Odense borgmester udtaler, at “det er frygteligt at se, hvordan man med sharialovgivningen i hånden kan påtvinge en kvinde sådan en skilsmissekontrakt.”

Ifølge DR så er det ikke første gang, at Abu Bashar ender i medierne. Han var leder af delegationen af danske imamer, der rejste til Mellemøsten under Muhammed-krisen.