Legetøj solgt i massevis tilbagekaldes: Har været skyld i flænger og stiksår

Skrevet af Jesper Bengtson

47 uger siden

|

25/06/2023
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Legetøjet skal ikke være tilgængeligt for små børn.

Dagens topnyheder

Legetøjet er til fare for de børn, der har det mellem hænderne, hvorfor det nu tilbagekaldes.

Sangen ‘Baby Shark’, der omhandler en hajfamilie, tog verden med storm, da den kom frem, men nu skal man være opmærksom, hvis man kender et barn, der ejer et specifikt stykke legetøj af hajerne.

Legetøjsfabrikanten Zuru LLC har tilbagekaldt 7,5 millioner stykker ‘Robo Alive Junior Baby Shark Sing Swim Bath Toys’ i forskellige størrelser.

Det er legetøj, som man også kan få fingrene i på danske hjemmesider som også kan købes på danske hjemmesider.

Det skriver DR.

Tilbagekaldelsen sker i kølvandet på, at legetøjsfabrikanten er blevet oplyst om 12 episoder, hvor børn har fået flænger eller stiksår i ansigtet og andre steder på kroppen efter at have leget med legetøjet.

Sådan skriver den amerikanske forbrugersikkerhedskomité i en pressemeddelelse, hvor et billede af legetøjet også kan ses.

Hele ni af de 12 børn har fået lægehjælp eller sting som følge af deres sår, hvorfor der opfordres til, at man får legetøjet refunderet.

Herunder er pressemeddelelsens hovedpunkter:

Produktnavn

Robo Alive Junior Baby Shark Sing & Swim Badelegetøj (fuld størrelse) og Robo Alive Junior Mini Baby Shark Badelegetøj (mini-størrelse)

Fare

Når man bruger det tilbagekaldte badelegetøj, især i et badekar eller et soppebassin, kan et barn glide og falde eller sidde på hajens hårde plastikfinne, hvilket udgør en risiko for spidning, flænger og punkteringer.

Godtgørelse

Refundering

Tilbagekaldelsesdato

22. juni 2023

Enheder

Omkring 7,5 millioner (6,5 millioner Baby Shark-badelegetøj og 1 million Mini Baby Shark-badelegetøj)