Lene Beier reagerer på tragisk dødsfald

Skrevet af Mathias Busekist

25/06/2021
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Den erfarne tv-værtinde, som mange vil nikke genkendende til at have set, når "Landmand søger kærlighed" bliver vist i fjernsynet, er dybt berørt over tragedien, hvor Thomas og Nicoline Bertrams lille datter afgik ved døden.

Dagens topnyheder

Den 44-årige tv-værtinde Lene Beier har knyttet nogle ord til den forfærdelige tragedie, som "Landmand søger kærlighed"-parret Thomas og Nicoline Bertrams oplevede på deres gård i Jerslev. 

Lene Beier beskriver det som den værste tragedie, man som familie kan blive ramt af.

Marie, Thomas og Nicolines lille datter, afgik ved døden i ambulancen, mens de var på vej til hospitalet som følge af, at hun var blevet påkørt af faderens traktor med påhængsvogn. 

Produktion bag tv-programmet, herunder Lene Beier, er alle blevet påvirket af dødsfaldet, som de er meget berørte over, hvilket man får bekræftet i form af et opslag på Instagram, hvor der ligeså er blevet delt billeder, der viser familien, der smiler. 

"Vi fra “Landmand søger kærlighed” er alle fuldstændig knuste over den ufattelige sorg der har ramt Thomas og Nicoline," skriver hun, hvorefter hun afslutter med:

"Sov godt lille Marie."

I Beiers tekst fremgår det endvidere, at man vil have mulighed for at sende en rød rose på stilk eller en bonderose i forbindelse med Maries begravelse - og donere resten af beløbet til danske hospitalsklovne eller Kræftens Bekæmpelse. 

Danskerne stiftede bekendtskab med Thomas og Nicoline Bertram, da de begge medvirkede i "Landmand søger kærlighed", da det kørte på femte sæson. Parret valgte året efter at blive gift, og for halvandet år siden blev de forældre til den nu afdøde Marie.