Israels fortsatte udvidelser af bosættelser på Vestbredden, hvilket længe har stået i vejen for en tostatsløsning med palæstinenserne, kan tvinge EU ud i sanktioner mod Israel.
Den analyse fastholder udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sidste uge satte en tyk streg under, at Danmark ikke kommer til at indføre sanktioner mod Israel.
- Det, jeg har sagt, og den analyse er uforandret, er, at hvis ikke det forhandlingsforløb, som vi går ind i nu over de kommende måneder, skaber udsigt til en tostatsløsning, og hvis bosættelsespolitikken eskalerer fortsat, så er min analyse, at EU vil blive tvunget ind i en mere aktiv rolle, og det vil også gælde handelsrelationerne, siger Lidegaard.
- Men det er ikke det samme, som at vi vil indføre et boykot eller noget i den stil.
Udenrigsministeren slår fast, at der på nuværende tidspunkt ikke er sådanne planer.
- Der er mig bekendt ikke i dag nogen lande, heller ikke Danmark eller den danske regering, som overvejer sanktioner.
Martin Lidegaard åbnede debatten i et interview med Jylland-Posten mandag i sidste uge, hvilket affødte skarp kritik fra stort set alle partier i Folketinget - også Lidegaards eget parti Radikale Venstre.
EU har allerede indført sanktioner rettet mod israelske bosættere.
I fjor udsendte EU-Kommissionen nye retningslinjer, der betyder, at organisationer og virksomheder, der arbejder for Israel på Vestbredden og i Østjerusalem, fra i år ikke længere er berettiget til EU-tilskud eller lån.
SPØRGSMÅL: Føler du dig misforstået omkring din udmelding?
- Det ved jeg ikke. Nogen gange vil folk også misforstå. Sådan er politik også, siger Martin Lidegaard.
Pointen med eventuelt at ændre handelsrelationerne med Israel skulle være at skubbe israelerne i retning af en politisk løsning med palæstinenserne.
- Jeg oplever, at der er en grundlæggende kritik af bosættelserne på Vestbredden, og så er der en stor nervøsitet for, at tostatsløsningen fortoner sig i det fjerne. Det fremgår også af de rådskonklusioner, som er blevet vedtaget over de sidste par omgange.
- Det handler ikke nødvendigvis om at lave sanktioner a la Ukraine, men det kan være, at man fortsætter det spor, man allerede er påbegyndt, nemlig at man kigger på de virksomheder, der handler med bosættelserne, siger Lidegaard.
/ritzau/
