Både ambulance, eskorte og efterforskere er til stede.
Lige nu læser andre
Københavns Hovedbanegård er natten til mandag præget af en usædvanlig politiindsats, hvor store dele af stationsområdet i øjeblikket er afspærret.
Forbipasserende mødes af både uniformerede betjente, specialenheder og en markant aktivitet foran de betalte toiletter.
Presse-fotos.dk’s udsendte kan se, at flere betjente netop nu afhører to tilbageholdte unge ved toiletområdet, mens folk ledes uden om afspærringerne.
Finder sted ved taxaerne
Midt i aktiviteten befinder politiets centrale efterforskningsleder sig sammen med to efterforskere inde i stationsområdet. Udenfor ved taxazonen observerer flere personer både ambulance og lægebil, som ankommer kort efter hinanden.
En person bliver kørt væk fra stedet med politieskorte, mens politiet fortsætter arbejdet inde på stationen.
Læs også
DSB-personale på vagten fortæller til Presse-fotos.dk, at deres oplevelser stemmer overens med det samlede billede: mange politifolk, medicinske køretøjer og en person, der fjernes af politiet.
Myndighederne har endnu ikke oplyst, hvad der ligger bag nattens indsats, og der er i skrivende stund ingen officielle kommentarer.
Opdateres…