Linse bryder sammen

Skrevet af Mathias Busekist

16/05/2021
Foto: Gonzales Photo Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzales Photo Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Har man fulgt med i "Familien fra Bryggen", så er man umiddelbart klar over, at Linse Kessler kan være en meget hård negl.

Dagens topnyheder

Der skal nemlig ikke herske nogen tvivl om, at Linse Kessler ved, hvor skabet skal stå. Hun har dog også vist sig fra sin kærlige side, hvilket især kommer til udtryk, når hun indtager rollen som mormor. 

Det gælder dog også, når hun viser sig som dyrenes ven, eller blot som en følsom datter, der savner mor Mopper. 

Det skriver Billed-Bladet. 

Der kan dog også argumenteres for, at hun af og til har været rodløs, da hun har flyttet et utal af gange i sit liv. Det dækker over forskellige lejligheder på Islands Brygge, et smut til Spanien, et hus i Dragør, og så tilbage til Islands Brygge. 

Linse Kessler valgte at komme tilbage til Islands Brygge for at flytte ind i sin afdøde mor Moppers lejlighed, hvilket hun gjorde sidste forår. 

Det har dog ikke været nogen succes for Linse Kesslers ene hund, Turbo Torben, der er blevet meget påvirket af larmen, der er endt med at stresse den. 

Derfor skal den 55-årige tv-personlighed altså flytte igen. 

Det bekræfter hovedpersonen selv i det kommende afsnit af "Familien fra Bryggen". 

Hun kommer ikke tilbage

Det har dog ikke været nogen nem beslutning for Linse, der har grædt mange tårer, da det vækker masser af minder og minder hende om et kæmpe savn.

"Åh jeg vidste det ville ske, siger en grædefærdig Linse og holder sig for munden, mens hun trækker vejret dybt."

"Det er her vi har alle vores minder med Mopper. Og hun sad lige her. Jeg ville sådan ønske, at hun lige kunne komme tilbage. Bare i ti minutter, så vi kunne snakke om det," siger hun grædefærdigt i det nye afsnit af "Familien fra Bryggen".

"Nogle gange tænker jeg, at lige meget hvor meget jeg græder og gør dit og dat, så kommer hun ikke tilbage. Så det er minder, der er dejlige, og dem tager jeg selvfølgelig med mig. Dem glemmer jeg ikke, når jeg går," siger Linse.

Det nye afsnit af "Familie fra Bryggen" bliver sendt torsdag den 20. maj på TV 3.