Lønsedlen gløder: Så meget er 'kæmpe lønstigning' hos danskerne steget

Emil Martesen

2 dage siden

|

29/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Så meget er 'kæmpe lønstigning' hos danskerne steget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dansk økonomi er på folks læber som aldrig før.

De seneste år har nemlig for alvor sparket gang i en lang række spekulationer om privatøkonomien.

Danskernes husholdningsbudgetterne er i de seneste år blev presset til det yderste.

Men midt i de økonomiske udfordringer er der nu godt nyt for mange lønmodtagere, som kan glæde sig over markante lønstigninger.

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er lønningerne steget med 5,2 procent fra tredje kvartal sidste år til samme periode i år.

Det er en af de højeste lønstigninger målt i nyere tid.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, lægger heller ikke skjul på, at lønvæksten ikke kun er historisk høj i forhold til nyere data, men sandsynligvis også skal tilbage til slutningen af 1980’erne for at finde noget lignende:

"Tager man et kig i de historiske løndata, så er der dog formentlig tale om den højeste lønvækst siden slutningen af 80’erne", lyder det fra ham ifølge Ekstra Bladet, inden han fortsætter:

"Det er naturligvis meget bemærkelsesværdigt og viser med al tydelighed at danskernes lønninger er sprunget kraftigt i vejret på bagkanten af inflationskrisen".

De kraftige lønstigninger skal primært ses i lyset af de nye overenskomster, der blev indgået tidligere på året.

Aftalerne havde til formål at mindske det reallønsfald, som inflationen havde skabt, og samtidig har det stramme arbejdsmarked også haft en finger med i spillet.

Med få ledige hænder til rådighed har arbejdsgivere været nødt til at hæve lønnen for at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Offentligt ansatte har oplevet de største stigninger med en vækst på 5,7 procent for stat og kommuner, mens lønnen i de private virksomheder steg 5,0 procent.

Regionerne lå en smule lavere med 4,9 procent. Ser man på brancherne, topper finansiering og forsikring med en lønstigning på hele 8,0 procent.