Nu er der kørselsforbud ved denne alder.
Lige nu læser andre
Alderdommens indtog sætter sine spor, også når det gælder evnen til at begå sig i trafikken.
Rundt omkring i verden har lande indført forskellige regler, som skal sikre, at ældre bag rattet fortsat kan færdes forsvarligt.
Mange steder er det derfor et krav, at bilister over en vis alder regelmæssigt går til lægen for at få vurderet, om helbredet stadig kan bære bilkørsel.
Det sker for at forebygge ulykker og sikre tryghed for alle trafikanter.
Læs også
Langt de fleste lande vælger dog at lade den individuelle helbredstilstand være udslagsgivende, snarere end en fast aldersgrænse.
Men i Peru går man anderledes til værks. Her tillader lovgivningen ikke fornyelse af kørekort, når en borger fylder 80 år.
Det skriver Autobible
Sådan fungerer systemet
Loven betyder at en ellers rask og rørig ældre ikke må sætte sig bag rattet selvom helbredet er i top.
Loven skelner ikke mellem raske og syge, men sætter et definitivt punktum for bilkørsel ved 80-årsalderen.
Frem til da er systemet trinvist. Efter man fylder 70, skal man første gang til læge, og når man passerer 75, bliver lægebesøget et krav hvert andet år.
Men ved 80-årsgrænsen er det altså endegyldigt forbi. “Uanset deres helbred kan sådanne personer simpelthen ikke forny deres kørekort,” lyder det i loven.
Italien flirtede tidligere med en lignende model, men opgav planerne.
I Tjekkiet har man netop hævet grænsen for obligatoriske helbredstjek fra 65 til 70 år, fordi ældre generelt er i bedre form end tidligere, og for at skåne et presset sundhedsvæsen.
Peru står således alene med en regel, der i princippet sætter lighedstegn mellem alder og uegnethed bag rattet – en tilgang, der næppe ville gå ubemærket hen i mange andre lande.