Fyringssæsonen blev en god én af slagsen for boligejerne. Ser man på antallet af de såkaldte graddage, blev fyringssæsonen 2013/2014 den næstlaveste, siden Teknologisk Institut begyndte at beregne graddage i 1936.
Samlet endte fyringssæsonen, som går fra september til maj, med 2171 såkaldte graddage, viser tallene. I den forrige fyringssæson endte graddageantallet på 2852.
De nye tal ligger 23,8 procent lavere end sidste år - og det betyder, at varmeforbruget til opvarmning også har været 23,8 procent lavere. Et normalår har 2906 graddage.
En graddag er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Tallet for graddage i et enkelt døgn udregnes som forskellen mellem 17 grader (middeltemperaturen indenfor) og den udvendige middeltemperatur i et døgn.
Er der minus tre grader ude, giver det 20 graddage.
De nye lave tal betyder, at et parcelhus på 140 kvadratmeter med et olieforbrug på 2450 liter i varmesæsonen 2012/2013 og en oliepris pr. liter på 11,50 kroner, har brugt 583 færre liter olie lig med en besparelse på 6704,50 kroner.
Antallet af graddage er faldet op gennem årene. I 1940-59 var der i snit 2970 graddage - det tal var faldet til 2542 graddage i 2000-2010.
- Faldet er et klart udtryk for, at det er blevet varmere i vejret. Det er samtidigt et billede af, at behovet for energi til opvarmning af boliger/bygninger (graddageafhængigt energiforbrug) reelt har været eller bør være faldende, påpeger Teknologisk Institut.
Temperaturforskellen er blevet mindre mellem døgnmiddeltemperaturen udendørs, der har været stigende, mens indendørstemperaturen har ligget konstant. Og dermed er der barberet en del af energiforbruget, påpeger instituttet.
/ritzau/
