Forside Nyheder Magnus Heunicke: De nye restriktioner vil ramme flere steder i...

Magnus Heunicke: De nye restriktioner vil ramme flere steder i landet

Magnus Heunicke: De nye restriktioner vil ramme flere steder i landet
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke

Magnus Heunicke bekræfter, at de melder ud meget snart.

Lige nu læser andre

De bliver meget konsekvente. Det siger Magnus Heunicke til B.T. 

Han har indkaldt Folketingets partier til et møde i morgen tidlig om de nye restriktioner.

“Jeg har indkaldt partierne igen i morgen tidlig. Flere tiltag er på vej, smitten skal ned nu i en række kommuner. Vi melder ud meget snart og meget konsekvent,” skriver Magnus Heunicke til B.T. 

Han har også for nylig delt et opslag på Facebook, hvor han kommer med samme besked. 

“Hastighed betyder noget, når vi skal bekæmpe smitten. Den stigning, vi så for en uge siden i 18 kommuner i og tæt på hovedstaden, kan vi nu konstatere er på vej flere andre steder. Derfor sætter vi ind flere steder,” skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

“Og netop nu, mens jeg løber min tur, sendes invitationer ud til borgmestre og regionsrådsformænd de berørte steder. Dem mødes jeg med umiddelbart efter partierne i morgen.” 

Mette Frederiksen delte samme budskab

Magnus Heunickes opslag kommer blot få timer efter, at Mette Frederiksen også delte et opslag på Facebook. Hun skrev ligeledes, at corona-situationen er så bekymrende, at man forbereder nye restriktioner.

De nye restriktioner skal altså derfor fremlægges i morgen tidlig kl. 08:15.

I morgen vil det komme frem, hvad de nye restriktioner betyder. 

Det eneste, der er meddelt er, at de bliver meget konsekvente og meget snart. 

Magnus Heunicke slutter af med en opfordring til danskerne.

“Vi er i Danmark kommet sikkert igennem de første faser af epidemien. Men foran os står en ny fase. Og det er op til os alle, om vi skal fortsætte kursen med at holde smitten i skak.Vi står foran mørke og kolde måneder. Men der er lys for enden af tunnellen: Vaccinerne er på vej.

Læs også

Ads by MGDK