Forside Nyheder Mange har en stående i garagen: Kan koste over 40.000...

Mange har en stående i garagen: Kan koste over 40.000 kroner

garage
Shutterstock

“Vi ser en klassisk kombination af nostalgi og samlerværdi.”

Friheden, sommeren og de første ture på egen hånd.

For en hel generation er den klassiske knallert forbundet med ungdom og uafhængighed, og nu er den blevet en eftertragtet vare blandt samlere i hele Norden.

Nye tal fra genbrugsplatformen Tradera viser, at salget af knallerter er steget med 16 procent i foråret 2026 sammenlignet med samme periode sidste år.

Ser man to år tilbage, er stigningen helt oppe på 31 procent.

Samtidig er interessen tydelig fra sælgersiden, hvor antallet af nye annoncer med knallerter er vokset med 17 procent i samme periode.

Mest markant er udviklingen i priserne. På bare ét år er gennemsnitsprisen for en solgt knallert steget med 43 procent – fra omkring 4.600 kroner til cirka 6.600 kroner.

“Vi ser en klassisk kombination af nostalgi og samlerværdi. Mange af dem, der køber i dag, voksede op med netop disse modeller og har nu både lysten og økonomien til at genoplive en interesse fra ungdommen. Det driver både efterspørgslen og priserne,” siger Jennifer Geertsen Bro, der er marketingchef for Tradera i Danmark.

De klassiske mærker fører an

Det er især de velkendte europæiske mærker, der tiltrækker de høje bud. Gilera, Crescent, Zündapp og Puch var alle på toppen i 1960’erne, 1970’erne og det tidlige 1980’erne – og det er netop disse navne, samlerne går målrettet efter i dag.

  • Puch – det østrigske mærke, der blev enormt populært i hele Europa. Modeller som Puch Dakota og Puch Florida er legendariske blandt entusiaster.
  • Zündapp – tysk og kendt for solid ingeniørkunst og ydeevne. Zündapp blev ofte opfattet som en anelse mere eksklusiv og kraftfuld end konkurrenterne.
  • Gilera – italiensk med sporty design og racerarv. Vintage-modeller fra 1970’erne er særligt eftertragtede.
  • Crescent – svensk og praktisk, og dengang at finde under stort set enhver teenager i Sverige.

“De fleste af de knallerter, folk husker med varme i dag, stammer fra 1970’erne. Restaurerede eksemplarer er blevet rigtige samlerobjekter og dukker op til veteranudstillinger og entusiast-træf rundt om i Skandinavien. Det er en hel epoke af europæisk design og ungdomskultur, der lever videre,” siger Jennifer Geertsen Bro.

For danskere med en gammel knallert stående er timingen god. Det, der i årevis har stået urørt i skur eller garage, kan i dag indbringe langt mere, end mange forventer, når det sættes til salg på tværs af landegrænser.

De dyreste knallerter solgt på Tradera i foråret

Alle fem topplaceringer går til Zündapp:

  • Zündapp KS 125, 1980 – cirka 42.400 kroner
  • Zündapp KS50, 1969 – cirka 38.600 kroner
  • Zündapp KS50, 1972 – cirka 37.900 kroner
  • Zündapp KS 50 (med KS 125 WC-motor) – cirka 37.600 kroner
  • Zündapp KS50 517, 1973 – cirka 36.600 kroner
Ads by MGDK