Mary var ikke med: Nu forklarer kronprins Frederik hvorfor

Skrevet af Julie Møller

26/05/2021
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nu forklarer kronprins Frederik, hvorfor kronprinsesse Mary ikke er med i programmet.

Dagens topnyheder

I en ny miniserie på DR1, ’Kongehuset på Færøerne’, rejser Kronprinsen til Færøerne – og senere til Grønland, for at møde befolkningen, kulturen og naturen.

Mens kronprins Frederik udforsker øerne og den storslåede natur på Færøerne, fortæller dronning Margrethe fra det blå værelse på Fredensborg Slot om kongehusets historiske bånd til Færøerne. 

Men kronprinsesse Mary er der ikke. Det er der en god grund til, skriver Billed Bladet.

“Hun er blevet hjemme, for vi har jo første skoledag i dag, så hun ville være i nærheden af de fire banditter (Frederik og Marys børn, red.),” svarer kronprinsen i programmet, da han bliver spurgt af en lokal færing, hvor kronprinsessen befinder sig. 

Mens kronprinsen lavede tv på Færøerne, var kronprinsesse Mary altså samme dag hjemme i Danmark med børnene Christian, Isabella, Vincent og Josephine, der have første skoledag efter sommerferien på Tranegårdskolen, oplyser ugebladet.

Optaget før corona-pandemien

’Kongehuset på Færøerne’ er en del af en miniserie med to dokumentarer om kongehusets indsats for at styrke båndene til Færøerne og Grønland. Optagelserne på Færøerne er lavet før corona-pandemien, og optagelserne i Grønland er udskudt til 2022.

De kongeliges rejser til Færøerne og Grønland har gennem generationer været en central del af kongehuset. Besøgene tog for alvor til under Christian X tidligt i 1900-tallet. Han var stærkt optaget af at holde sammen på riget, og den tradition har både Frederik lX, Dronningen og nu kronprins Frederik ført videre, lyder det i en pressemeddelelse fra DR. 

I det første program er DR taget med kronprinsen til Færøerne, hvor han møder et bredt udsnit af det færøske folk. Det kan ses på DRTV.