Forside Nyheder Massiv regn udsætter Formel 1-kvalifikation til søndag

Massiv regn udsætter Formel 1-kvalifikation til søndag

Massiv regn udsætter Formel 1-kvalifikation til søndag

Lige nu læser andre

Kvalifikationen til søndagens Formel 1-grandprix i Austin i USA er udsat til søndag.

Det blev resultatet, efter at massiv regn på banen forhindrede kørerne i at afvikle kvalifikationen lørdag som planlagt.

Kørerne skal i aktion klokken ni søndag morgen lokal tid, det vil sige klokken 15 dansk tid.

Selve grandprix’et bliver kørt søndag klokken 14 lokal tid, altså klokken 20 dansk tid.

Læs også

Grandprix’et i Austin er det 16. af de i alt 19 grandprix’er i sæsonen.

Briten Lewis Hamilton fører stort i den samlede stilling.

Den forsvarende verdensmester fra Mercedes-teamet har 302 point, mens tyske Sebastian Vettel (Ferrari) er nummer to med 236 point.

Det betyder, at Lewis Hamilton kan blive verdensmester søndag og sikre karrierens tredje VM-titel.

Ud over sidste år vandt Hamilton også i 2008.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: