McDonald's tvunget til at undskylde: Kunde blev bedt om at 'skride og dø'

Skrevet af Nicolai Busekist

09/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
McDonald's er blevet tvunget til at undskylde til en kunde, der blev bedt om at 'skride og dø', da hun spurgte ind til allergener i fastfoodrestaurantens is.

Dagens topnyheder

Fastfoodkæden McDonald's er blevet tvunget til at sige undskyld til en kunde, der blev bedt om at 'skride og dø', efter at have spurgt en ansat, hvorvidt en ny is indeholder gluten.

Bernie Bowles fik sig en grim oplevelse, da hun lagde vejen forbi McDonald's-restauranten i Andover i Hampshire, hvor hun ifølge Daily Star ville bestille restaurantens nye Galaxy Caramel McFlurry.

Efter at have spurgt en ansat om, hvorvidt den nye is indeholder gluten, fik den 63-årige kvinde udleveret en folder. Hun fik dog noget at et chok, da hun så, hvad der var blevet skrevet på folden.

Det er efterfølgende blevet bekræftet, at det var en ansat i den pågældende McDonald's-restaurant, der med sort kuglepen havde skrevet den stødende besked på den gule folder.

På folden var der blevet skrevet: 'Skrid og dø'.

Da hun ikke var blevet klogere på, om produktet indeholder gluten eller ej, valgte den 63-årige kvinde, der lider af cløiaki, ikke at bestille en is. Derfor vændte hun ikke blot tomhændet, men også chokeret hjem.

Den pensionerede bankmedarbejder har beskrevet beskeden på folderen som 'stødende', og har stillet spørgsmålstegn ved, om McDonald's 'ikke vil have' kunder med allergi, fordi de 'ser dem som en ulempe'.

McDonald's har efterfølgende undskyldt til Bernie for den 'fuldstændig uacceptable' hændelse. Samtidig har de bekræftet, at det vil få konsekvenser for medarbejderen, uden dog at specificere, hvad det betyder.

"Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke tro, hvad der stod på den. Jeg tænkte, at det helt ærligt er meget upassende, og det er ret stødende," sagde hun til Daily Star.

"Jeg tænkte: 'Måske er det, hvad de tænker om folk, der har fået allergi'. Og: 'Vi vil ikke have dig på McDonald's. Gå væk. Du er bare til besvær'."

"Da jeg spurgte, om deres McFlurry var glutenfri, var den ansatte ikke sikker, så hun gik og rakte mig så denne folder."

"Jeg ville ikke købe en og risikere at få en allergisk reaktion, så jeg gik hen for at aflevere folderen tilbage. Det føjer blot til skaden, for jeg vidste ikke, om jeg kunne spise isen, og så, så jeg det."

Efter at have henvendt sig til McDonald's og fortalt dem om den chokerende hændelse, blev hun tilbudt et gavekort på cirka 132 kroner som kompensation.

"Vi tager allergener ekstremt alvorligt på McDonald's. Denne hændelse er fuldstændig uacceptabel og er på ingen måde i overensstemmelse med vores virksomhedsværdier eller hvad vi forventer af vores medarbejdere," sagde en talsmand for McDonald's.

"Så snart vi blev gjort opmærksomme på, hvad der var sket, blev der foretaget en undersøgelse som en hastesag."

"Medarbejderen blev identificeret, og de nødvendige foranstaltninger blev iværksat. Vi vil gerne undskylde over for kunden, som nu er i kontakt med vores kundeserviceteam om hendes oplevelse og hvordan den blev håndteret."