Medie deler ny udvikling: Thomas Thomsen dømt i Mia-sagen sættes i forbindelse med 14 år gammel sag

Emil Martesen

22 uger siden

|

03/05/2024
Nyheder
Foto: Privatfoto
Et medie deler en helt ny udvikling.

Dagens topnyheder

I juni 2023 blev den 37-årige elektriker fra Nordjylland, Thomas Thomsen, dømt til forvaring ved byretten, da han i den meget omtalte Mia-sag blev kendt skyldig i forsøg på voldtægt, drab og usømmelig omgang.

Inden Thomas Thomsen begik disse grufulde handlinger havde han gjort adskillige tiltag for at skjule sin færden omkring tiden for Mias forsvinden den 6. februar 2022 - men alligevel var det ikke nok.

Det skriver Ekstra Bladet.

I Ekstra Bladets nye podcast 'Hun mødte en morder' undersøges begivenhederne omkring Mias drab nærmere.

I podcasten finder man blandt andet ud af, at Thomas Thomsen, før han forlod sit hjem i Flauenskjold for at køre til Aalborg, hvor han samlede Mia op, slukkede for sin mobiltelefon og GPS'en i bilen.

På trods af disse forsøg på at dække over sine spor, var en teknisk fejl hos Connected Cars skyld i, at hans nøjagtige placering blev 'logget' hvert 15. sekund.

Men det stopper ikke her.

Mordet på den unge kvinde er måske ikke det eneste, han har på samvittigheden.

Sådan skriver B.T. via DR Nyheder.

DR Nyheder sætter nu Thomas Thomsen i forbindelse med en ældre overgrebssag fra 2010, som fandt sted i Aalborg.

Efter at have tilbragt natten ude, vågnede to kvinder op til, at en mand angiveligt var i færd med at udføre et seksuelt overgreb på den ene af dem.

Manden undslap fra lejligheden, og hændelsen forblev uopklaret. Ifølge DR er der dog gennembrud i sagen, da der er fundet et DNA-match til Thomas Thomsen, som blev dømt i sagen om Mia Skadhauge Stevn.

"Jeg synes, de er overflødige"

Emil Stenbygaard, der er anklager i sagen, løfter sløret for, at anklagemyndigheden har indkaldt tre vidner i sagen, men Vestre Landsret har endnu ikke besluttet, om de vil tillade, at de vil deltage.

Anklagemyndigheden håber, at disse vidner kan bringe ny indsigt, men der er endnu ikke truffet nogen endelig afgørelse.

"Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg synes, de er overflødige", udtaler forsvareren, Mette Grith Stage, som i øvrigt har protesteret over indkaldelsen af de nye vidner.

Både hun og anklagemyndigheden har valgt ikke at kommentere yderligere på oplysningerne fra DR.